Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS 347
jo endnu, Gud ske Lov, rask og rørig, sund og stærk,
saa det er en Lyst!"
»Saa det er da ogsaa faldet Dig ind, at det betyder, at
jeg skal dø?"
Jeg blev inderlig ulykkelig over min Ubesindighed; men
Farens Størrelse gav mig Aandsnærværelse, og jeg sagde
med Latter: ,,Dø? Ja vist skulde saadant Noget betyde
Død; men paa den Maade skulde Jens Kusk være død
mange Gange; for han ser saa tidt sit eget Ansigt derinde,
naar han gaar forbi om Aftenen.”
Denne Opdigtelse gjorde øjensynlig en god Virkning
paa Onkel; han raabte: ,,Gjør han det? Saa er der maaske
noget Galt ved Magasinet .... Lyset falder skjævt ind
ret jeg vil- lade det bryde ned.” ;
Og imedens Onkel fortsatte denne Tankegang og maa-
ske lagde nye Byggeplaner, tænkte jeg paa, hvorledes
jeg skulde instruere Jens Kusk, for det Tilfælde, at Onkel
udspurgte ham.
Vi vare komne op paa en Bakke, Onkel standsede for
at hvile lidt. Dernede laa Byen ved den venlige Bugt,
hvis Bølger afspejlede den blaa Himmel; Skorstenene
røg, Duer flagrede i Luften, og fra Onkels Magasiner
glimtede de forgyldte Fløje. Fjernere ude laa Skoven,
og paa de Marker, der skilte os fra den, vare Onkels
Karle ifærd med at høste; Leerne klang og den hvidgule
Sæd laa i lange, bugnende Rader paa Skaaren.
»Ludvig" — sagde Onkel efter en lang Pavse, ,,Du er
nu Kandidat og har lært Meget. Vor Sognepræst holder
for meget af min Rødvin, ham kan jeg ikke have Tillid
til. Men sig Du mig ærlig: Hvad tro de lærde Mænd i
Kjøbenhavn om Døden og Opstandelsen?”
Jeg følte mig underlig greben, og jeg svarede: ,,Der
staar skrevet, at Legemet saaes i Forkrænkelighed, men
det skal opstaa i Uforkrænkelighed; og der er forjættet,
at de Retfærdige skulle gaa ind til den evige Salighed.”"
»Ja, Ludvig, det lærte jeg allerede som Barn, da jeg
gik til Præsten, og det gjør mig godt at høre de Ord
igjen. Men se Dig om: Alt det er mit! Den Sæd er min,
og de Karle tjene mig, og de ville lade sig slaa ihjel for
mig. Dernede i Byen er jeg første Mand; Byfogden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
