Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
nok indsat af Kongen; men han kan s’gu ikke sætte
Noget igjennem, uden jeg vil. Der er mit Brænderi, Du
kan se Røgen, nu tænde de Fyr under Kjedlen. Kan Alt
dette opstaa oppe i Himlen ligesom mit forkrænkelige
Legeme? Jeg har vænnet mig saa godt til det!"
»Onkel, nu taler De ligesom Kong Valdemar; han bad
Gud, om han maatte beholde Vordingborg Slot, saa vilde
han ikke misunde Gud sit Himmerig."
»Naa, og hvordan tror Du, at det er gaaet Kong Val-
demar i Himlen?" |
»Jeg tror, at han der har fundet Noget, som var endnu
bedre end Vordingborg Slot.”
Onkel tav lidt, derpaa strøg han sig med Haanden
over Øjnene og sagde: ,,Lad os nu gaa hjem. Sig Ingen-
ting til Din Tante."
Da vi kom hjem, var det for mig, ligesom Huset blev
glad ved at se Onkel igjen, og de følgende Dage syntes
der mig at herske en vemodig, men inderligere Forstaa-
else imellem Onkel og Alt, hvad der omgav ham.
Den næste Søndag ved Middagsbordet, var Onkel stille
og tavs; men pludselig tvang han sig til at synes glad,
og han sagde: ,, Idag vil vi have en munter Dag til Ære
for Kandidaten. Vi vil kjøre i Skoven og bede endel
gode Venner gjøre os Følgeskab."
Der blev nu Travlhed og Munterhed i Huset. Drenge
og Karle bleve sendte i Byen med Indbydelser, den store,
firsædede Holstenskvogn blev trukken frem af Skuret,
Seletøjet poleret og Hestenes Manker indflettede med røde
Baand. ,,Nu er vores Ludvig blevet Mand," sagde Jens
Kusk, da han striglede de nye brune Hopper; ,,han skal
have et Par Heste saa blanke, som der ikke findes Mage
til i Kongens Gaard."
Snart indfandt sig de andre Familier i deres Vogne;
Jens Kusk thronende i sit nye, glimrende Liberi, anførte
Toget med vor store Holstenskvogn og smeldede lystig
med Pisken; Rækken af de øvrige Vogne rullede muntert
efter; fra den bageste Vogn, hvor der var lutter unge
Mennesker, lød Sang; i Byens Vinduer kom venlige An-
sigter tilsyne og nikkede til os, og Solen skinnede varmt
fra den klare Himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
