Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Watteau’s Maleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 WATTEAUS MALERI
Familie- og Køkkenscener, italienske Piger med deres
Elskere, spanske Munke og Kristusbilleder. Dengang havde
jeg endnu Fantasi, jeg skrev Vers! — Endelig standsede
jeg foran et Maleri og kunde ikke komme bort; saadant
et Maleri havde jeg aldrig set Mage til. Hvordan det var
tegnet og malet, kunde jeg naturligvis ikke bedømme;
men det var, ligesom alle Personerne vare levende og
bevægede sig; det forekom mig, som om jeg hidtil havde
set paa døde Lærreder og nu pludselig stod foran en
Aabning, hvori viste sig Mennesker af Kjød og Blod.
Maleriet hed: Rejsen til Cytheres Ø. — Langt borte saas
Kjærlighedens Ø, omflagret af Amoriner og i den for-.
underlige Belysning, hvori man skimter Kjærligheden;
naar man gaar til sit første Stævnemøde — — ja, min
Engel, Du ser paa mig; men mit første Stævnemøde var
saagu med Dig — Du husker nok, da jeg var Kadet .….
Forgrunden skraanede fra en Høj jevnt ned imod Havet,
og Strækningen fra Højen til Havet var. opfyldt. med
unge .Par, der vilde vove Sejladsen over til; Kjærlighedens
Ø. Jo nærmere ved Bredden, desto mere hengivne vare
Damerne og hang smægtende ved Kavalerens Arm; jo
fjernere derfra, desto mere opmærksomme og galante
vare endnu Kavalererne. Oppe paa Højen stode to Par.
Den forreste af Damerne var i Begreb med rask at skride
ned — hun havde taget sin Beslutning; men den efter-
følgende Veninde faar pludselig Betænkeligheder og vil
ikke. Da vender den forreste sig om og siger, ja, Billedet
talte naturligvis ikke, men Damens Øjne — de talte! Hvil-
ken Kjækhed, hvilken Opmuntring, hvilken Ironi! Og
hvor de glinsede, de Øjne! For at beskrive dem, maatte
jeg sige som Heine: ,,Ich will mir einen Poeten, der vor
Liebe verruckt worden ist, aus dem Tollhause kommen
lassen”). — Naa, den lille Glut bagved lader sig over-
bevise og gaar med, det er der ingen Tvivl om, og
hendes Kavaler sætter et Smil op — jeg har aldrig set
saa listigt et Smil.
Se, disse to Pigebørn og Kavalerer har jeg adel kun-
net glemme. Jeg har gaaet i mit stille Sind og lavet en
1) Jeg vil lade en Digter, der er bleven gal af Kærlighed, komme til
mig fra Daarekisten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
