Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Watteau’s Maleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WATTEAUS MALERI 425
Historie om dem paa min egen Manér, og det er den, jeg
nu vil fortælle:
To Piger sidde sammen i et smukt lille Værelse. Uden-
for fyger Sneen og slaar imod Ruderne; men her er
det hyggeligt. Ilden fra Kakkelovnen kaster sit ustadige
Skin henover Gulvtæppet til det lille Sybord, hvor Ven-
inderne sidde med Haandarbejdet i Skødet og sladre.
Den Ældre er 23 å 24 Aar, med yppige Former, sort
Haar, mørke Øjne og en smuk, kjæk Profil. Hendes hem-
melige Historie er den, at hun en Aften blev fra et mun-
tert Selskab fulgt hjem af en ung Mand, med hvem der
for hende ikke kunde være Tale om Giftermaal. Han
havde længe elsket hende, men ikke vovet at sige det.
Denne sildige Aften, da de gik alene henad de snedækte
Gader, da han med sin Kappe søgte at beskytte hende
mod den kolde Blæst, da hendes Haand tilfældigvis kom
til at berøre hans, da talte han, da sagde han med stærke,
lidenskabelige Ord, hvor inderlig han elskede hende, og
hvor haabløs hans Kjærlighed var. Hun tav, indtil de kom
til hendes Dør; han traadte allerede tilbage for paa den
formelleste Maade at tage Hatten af og byde den Kolde,
der nu vilde have ham til Spot, Godnat — da slog hun
sin Arm om hans Hals og trykkede et Kys påa hans
Mund, og — fra den Tid af vedblev deres hemmelige For-
bindelse, indtil Forholdene skilte dem ad. Men paa hen-
des Rygte havde selv Bagtalelsen ikke vovet at sætte den
mindste Plet.
Den Anden er ikke ældre end atten Aar, og hun ser
ganske ud som et Barn. Hun er saa skjær og ren, og
Øjnene ere dog saa tindrende og saa livlige — det kom-
mer af, at det stakkels Barn elsker, men ganske hemmelig.
Om et Aar har han lovet, at deres Forlovelse skal de-
klareres, han er konstitueret i et Embede paa Landet;
naar han faar det, ere de lykkelige.
»De er dog ret en lille Nar, at De ikke kan sige mig,
hvad han hedder," sagde den Ældre.
»Nej,” svarede den Lille; ,,jeg har maaske allerede sagt
for meget.”
»Aa, jeg kan ikke lide den Hemmelighedsfuldhed. Naar
han mener det ærlig, hvorfor kan han saa ikke være Dem
bekjendt?’”’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
