Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Paris (1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 FRA PARIS 1850
Dem, at jeg fører Dem til et Sted, hvor Politiet hver
Time gjør Ronde for at søge efter Forbrydere.”" — Jeg
mente, at et saadant Sted vilde Forbrydere nok holde sig
fra. — ,,Man skulde tro det," svarede R.
Mademoiselle Amélie — en Grisette af den bedre Slags,
som det syntes, med store, alvorlige Øjne — sagde, at
hun var glad ved engang at faa det Sted at se. Saa antog
jeg ogsaa at kunne glæde mig dertil, og vi kjørte.
Efter en halv Times Forløb holdt vi paa en mørk
Plads udenfor et stort Hus. Det havde nogen Lighed med
et Hotel eller en Restauration forenet med et eller andet
Udsalg; thi i den brede, aabne Dør kom og gik Mange.
En svær Mand stod midt i Døren, saa et Øjeblik for-
skende paa os og raabte, da R. havde sagt ham et Par
Ord: Numer 16! En Opvarter førte os op til det betegnede
Værelse paa anden Sal. Værelset var simpelt, og Møble-
mentet bestod ikkun i et stort, langt Bord og nogle Rør-
stole; men Aftensmaaltidet, der blev sat for os, syntes
mig ligesaa godt som paa de større Restaurationer.
Det vil være nødvendigt at sige, at vi ikke drak over
Maade: en Flaske let Rødvin og en Flaske Champagne.
Efter Bordet lod R. komme endnu en Flaske Champagne
— til Cigarerne —; men den blev næsten ikke rørt. Vi
vare muntre; R. fortalte godt, med en egen Blanding af
Gemytlighed og esprit, og medens jeg morede mig over
hans Smaahistorier og Anekdoter, glemte jeg ganske, hvor
vi vare, indtil jeg blev opmærksom paa, at underlige
Ansigter undertiden viste sig udenfor Glasdøren, der førte
til Trappegangen. Vel var Glasset dækket indenfor med
hvid Gaze, men ikke fuldstændig, og Ansigterne, der nu
og da viste sig paa de ubedækkede Steder, bleve vel
end mere underlige derved, at de trykkedes tæt ind til
Glasset. Jeg var den eneste, der sad saadan, at jeg kunde
se dem, og jeg sagde Intet; men det var engang imellem
for mig, som om jeg oplevede Sagnet om Troldmanden,
der stod indenfor en Tryllekreds og manede Aander,
hvilke da trængte lige hen til Kredsens Rand, men ikke
kunde bryde ind derover.
Det fejler sjelden, at naar En i et lille Selskab kom-
mer med sit Sind udenfor den herskende Stemning eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
