Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Paris (1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA PARIS 1850 477
alle sine Logerende. Hun sagde truende: ,,De har ar-
resteret ham! De skal nok rykke ud med ham!"’ og
satte sig hos mig i Vognen med Bogen paa Skjødet.
Da vi kom tilbage til Politibureauet, var der Forhør.
Synderen var en ynkelig udseende, pjaltet, lille Mand
med Halmstraa i det lange, uredte Haar, som om han
lige var tagen ud af en Stak. Jeg antager, at Forhøret
blev ført med Spørgsmaal og Svar; men i de Øjeblikke,
jeg overværede det, bestod det kun i, at den Bleggrønne
saa med sit stikkende Blik, og at Arrestanten med Ho-
vedet sænket stod saa ubevægelig som en Flue i Edder-
koppens Væv. Jeg kunde ikke overvinde min Ulyst til
at blive derinde og gik ud paa Gaden for at vente. Der
laa Solskinnet saa stille og fredeligt som i en lille dansk
Kjøbstad. En lille, bleg, blond Dreng, maaske af en-
gelske Forældre, stod gravitetisk med en Medestang og
fiskede i Rendestenen. I den ligesom tilslørede Tilstand,
hvori jeg kom, saasnart jeg hvilede, blev jeg efterhaan-
den paavirket af Drengens forventningsfulde, troende Stil-
ling og saa til, som om han virkelig kunde faa Bid, og
i næste Øjeblik syntes mig, stadig halvdrømmende, det
lille Barn at staa der som et Symbol og betyde mig at gaa
ind: et blidt og kjærligt Ord kunde komme fra den Bleg-
grønne, naar jeg blot vilde tro som Barnet. Men jeg
kunde ikke røre mig.
Klokken 12 præcis kom R. ud med sin Værtinde eller
rettere: Værtinden med ham. Han saa noget forkrammet
ud i Klæder; men saasnart han saa mig, raabte han
næsten muntert: ,,Tak! .... Nu vil vi spise Frokost sam-
mer... jeg vil ’hente: Amélie — eller; hvis De” fore-
trækker det, vil jeg blot skrive hende en Billet, for at
hun kan vide, at jeg er udgravet, stakkels Pige."
Han havde efter sin Beskrivelse tilbragt en skrækkelig
Nat, i et mørkt, hedt, ildelugtende Fængsel, mellem de
usleste Vagabonder. Manden med Halm i Haaret havde
været en af hans Fæller. For at skaffe sig Lindring
havde han trykket sig til den klamme Mur, og da det
ikke slog til, havde han med Anstrengelse skaffet sig
Plads ved Vinduet, hvor en Rude var istykker. Men ud
påa Morgenen var der staaet en kold Luft ind, og nu
følte han en Stikken i Brystet; men den vilde gaa over,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>