Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maske-Lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASKELYKKE 525
medens jeg talte, kom en aldrende Herre med tre Damer
ind ad Døren. Damerne vare tæt tilhyllede; den forreste
skred let og stolt frem, jeg saa et Par mørke tindrende
Øjne og bad til Guderne om, at hun ikke maatte komme
mig nær; thi jeg havde ikke Mod, jeg syntes, at dette
var for skjønt til mig, og jeg kunde dog ikke vige fra,
hvad jeg havde sagt. Men hun kom nærmere, hendes Silke-
domino berørte mig .... for mit Øre lød Finalen af iste
Akt .... og med den besynderlige Blanding af Begej-
string, Angst og Koldsindighed, som man kan have i
kritiske Øjeblikke, sagde jeg paa Fransk: ,,Skjønne Maske,
ved Din Side er Plads til en Lykkelig; tillad mig at indtage
Pladsen provisorisk. — Hun vendte sig, sagde dæmpet
et Par Ord til den aldrende Herre, der kastede et Side-
blik paa mig, og — saa tog hun min Arm."
»Naa, Du blev da glad!"
»Nej, jeg tilstaar, jeg var dum; mig syntes, at jeg burde
havt lidt mere Ulejlighed med at opnaa mit Ønske, og
jeg blev bange for, at det, hvortil jeg havde nærmet mig
med bankende Hjerte, skulde være en lille Grisette eller
— Gud forlade mig det — noget meget Løst. Jeg var
for usikker i min Sag til at kunne slaa nogen bestemt
Tone an, og der blev et Øjebliks Tavshed, medens jeg
mekanisk gik videre med hende. Da sagde hun: ,,Jeg til-
lader Dem at vise Deres Elskværdighed indtil Klokken Et."
Du skulde have hørt denne Stemme, hvor skjøn og klar
den var, skjønt hun ikke talte højt, og hvilket besynder-
ligt, halv drillende, halv velvilligt Udtryk, der var deri.
Jeg følte, at under Masken var en Personlighed, der bedre
end jeg oversaa Situationen. Mekanisk havde jeg set op
til Salens Uhr: .Klokken var 123/,. Hvor Sindets Bevægelse
gik hastig, hvor Stemningen slog om igjen! Jeg var skam-
fuld over min Mistro og afbad tavs og ydmyg min Synd,
jeg var ængstelig over Tidens Korthed, og jeg kunde højt
have prist Skjæbnen, fordi den dog havde tilladt noget
Skjønt at nærme sig mig.
Kun et Kvarter! sagde jeg.
»Har De saa megen Elskværdighed, at Tiden ikke er
tilstrækkelig?” spurgte hun.
Jeg kan ikke beskrive, hvor forunderlig denne Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
