Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maske-Lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 MASKELYKKE
virkede paa mig. Al Verdens Lyst syntes mig at være
mig nær og paa gjækkende Maade blive taget fra mig,
en sand poetisk Lyksalighed bølgede i mit Sind, men
ligesom paa sort Bund, en melankolsk, smertefuld Strøm-
ning gik hen under den.
»Jeg svarede hende: ,, Smukke Maske, jeg maa sige Dig
Sandheden; min Elskværdighed bestaar i at opfatte det
Skjønne med Øje og Øre og trofast gjemme Billedet. Jeg
er elskværdig, naar Du taler."
»God Nat, nu gaar jeg hjem og iseng,
og lagde Haanden paa min Skulder.
»God Nat, sov vel! svarede jeg uden at se mig om.
»Hvad var det for et Sprog?" spurgte Masken.
»Det var Dansk."
»Er der mange af Deres Landsmænd her i Aften?”
»Nej, nu er jeg vild fremmed her og ganske ene, hvis
De befaler mig at forlade Dem.”
»Man siger Du til Masken," sagde hun.
Strax efter mødte vi hendes Selskab; hun hviskede i
Forbigaaende et Par Ord til en af Damerne og sagde der-
paa til mig: ,,Velan, endnu en Time! Jeg vil gjøre Honnørs
og præsentere Dem Staden Wien."
Man faar ikke Tid til at tale højt med sig selv ved en
saadan Lejlighed. Skulde jeg med Ord have udtrykt, hvad
jeg i dette Øjeblik tænkte, saa vilde det have været: Du
har gjort en Erobring! Lader os gaa til Kapitolium og
takke Guderne.
Hun tiltalte de fleste Herrer, som vi mødte, og nævnede
deres Navne; men dem har jeg naturligvis glemt, og jeg
maa sige, at hun gjorde sig langt mere Umage, end jeg
forlangte; jeg brød mig slet ikke om at kjende alle disse
Herrer, som nok vare civilklædte Officerer af Nobel-
garderne. Hun talte Fransk, Italiensk og, saavidt jeg kunde
gjætte, Polsk og Ungarsk; men, selv naar jeg forstod
Ordene, var Sproget mig dog uforstaaeligt, det var et af-
sluttet Selskabs Sprog, kun tilgængeligt for Indviede, lød
ligesom Svar paa tidligere Spørgsmaal eller Kritik af
ubekjendte Ting. Alle bleve opmærksomme, nysgjerrige,
spændte, og snart befandt vi os i en tæt Klynge, der lige-
som anfaldt hende med spidse Rapierer, medens hun af-
te
sagde Doktoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
