Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 43
sige Dig. Sæt nu, Du engang har en lang Marche at gjøre,
og Du kommer til en Kro. Før Du gaar ind i Kroen, er
Du agtpaagivende; men Du ved ikke altid, hvordan Du
er, naar Du gaar ud af Kroen. Det vil da sige, en Ca-
valier er altid Cavalier; men det er undertiden ikke mu-
ligt for en Mand at undgaa en Snitser.”
Ritmesteren lovede mig blandt Andet, at vi en Nat
skulde patrouillere; om det var hans egen eller min Op-
findelse, eller om Ideen kom fra Campes Robinson Cru-
soe, ved jeg ikke. Men det blev aldrig til Noget; thi han
var nok ikke af det samme Sind om Aftenen, og jeg
kunde ikke holde mine Øjne oppe. Mere end een Gang
lykkedes det mig at slippe ud af den første Søvn og
begynde at klæde mig paa; men saa blev jeg om Mor-
genen funden halv paaklædt i Sengen og fik mange Be-
brejdelser for, at jeg var saa blødagtig eller urenlig, ikke
at klæde mig af. Men endelig lykkedes det mig dog en
Nat eller formodenlig en Aften, at komme op, og saa
listede jeg mig ned ad den lange Korridor, der førte til
den Side af Huset, hvor Ritmesteren havde sit Værelse,
og glædede mig til at skulle kalde ham op til Patrouille-
tjeneste. Da jeg kom udenfor hans Dør, hørte jeg ham
paa den besynderligste Maade, snart med mandig, blød
Stemme, snart i sælsomme Dissonanser, snart jublende
og snart i Vaande, synge og mange Gange gjentage:
Es war ein Kåonig in Thule,
Hel trofast til sin Grav,
Hans Fæstemø hin fejre —
Aa, Sludder, Slud—der—der!
Hans Fæstemø hin fejre
Hel trofast —
Aa, Sludder!
Saa urimeligt og uhyggeligt det end var at høre et
Menneske ene om Natten synge saadan, vakte det hos
mig paa uforklarlig Maade Medfølelse blandet med Angst.
Jeg havde upaatvivlelig et Instinkt, der ud af hans Stem-
me fornam en menneskelig Lidelseshistorie. I alt Fald
gik jeg aldrig mere om Aftenen nær til hans Værelse,
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
