- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
42

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42 ARVINGEN

det vil da sige, jeg er overbevist om, at Fader holdt den
med Foder; men han havde sin egen Hest, anskaffet for
hans egne Penge, og han sørgede altid ved forstandig
Bytning for at holde sig godt ridende. Han var naturlig-
vis ogsaa meget omhyggelig for sit hele Sadel- og Ride-
tøj, og havde ikke Møje med at bibringe mig en lig-
nende Omhu, især da han forærede mig en Sadel. Og
med hvilken Lidenskab jeg har elsket den! Hvor det
nye, gule Læder har staaet for mig vaagen og i Drømme!
Ogsaa til den knytter sig en Begivenhed, der trods al
sin Lidenhed og Ubetydelighed virker i mig endnu. Jeg
tror, det var den Dag, da vi skulde prøve den. Vi kom
ud paa en Eng, og i Stedet for at passere en Bro over
en nyopkastet Grøft satte Ritmesteren over Grøften. Det
saa saa fortræffeligt, skjønt, mandigt ud, at jeg raabte:
»Det vil jeg ogsaa gjøre!’; men da jeg kom til Grøfte-
randen, blev jeg bange og holdt Hesten an. Ritmesteren.
vendte om, satte over igjen, og idet han som en Hær-
fører udstrakte sin Haand, raabte han: ,,Derovre ligger
Dit Ord; skal det blive liggende der, Dreng?" Hans Stem-
me og Haandbevægelse var som en Trompet, og i flyvende
Fart kom jeg over; men Beslutningen, Viljesytringen i
min Hjerne i Forening med Hestens kraftige Bøjning og
Spring synes at have gaaet over i mit Blod, jeg var
som et andet Væsen fra den Dag af, blev haard og hen-
synsløs og gjorde Fortræd, ikke fordi — det tror jeg at
kunne sige — jeg havde Ønske eller Tanke om at til-
føje Mennesker eller Dyr Ondt; men fordi Alt syntes mig
at skulle vige, naar jeg kastede mit Ord ud i Luften;
Ritmesteren bestyrkede mig da ogsaa til en vis Grad
deri ved Ytringer som denne: ,,En Dreng, der ikke hver
Dag risikerer at brække Halsen, bliver aldrig til Noget.
Jeg giver ikke et skimlet Kommisbrød for ham.” Ikke at
blive til Noget! Hvilken forfærdelig Tanke for en sund
Dreng! Men tillige hvilken Foragt for Alle, der gik sindig
eller havde Andet at varetage end at vove Halsen! Det
forstaar sig, Højmodighed var ikke udelukket fra Rit-
mesterens Læreregler. ,,Ikke ind i Stuen, før Du har
sørget for Din Hest! Det er simpel Honnethed, naar den
har gjort sin Gjerning. Det er desuden klogt, skal jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free