Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 49
Moder ser paa sit Barn og har en hel Fortid erindrende
tilstede ved hvert Blik.
En eneste mørk Sky stod for mig fjernt paa Horizonten:
Valdemars Fader havde sagt, at før han fik Lov til at
komme paa Søkadetakademiet, skulde han gjøre en Sø-
rejse og prøve, om han virkelig havde Lyst og duede til
at gaa den Vej, og jeg levede i bestandig Frygt for, at
Valdemar skulde blive tagen fra mig. Men fra en anden
Side af Horizonten, som jeg ikke tænkte paa, kom en
ganske anderledes sort Sky. Jeg fik igjen en Søster; men
hun døde, og Moder blev meget syg. Naar jeg nu tænker
tilbage paa hine tunge Dage, er det for mig, som om hele
Huset strax anelsesfuldt trak sig sammen i Tavshed og
lyttede, og som om jeg selv anede en umaadelig For-
andring, skjønt Alt syntes at staa urokkelig fast omkring
mig. Medens Ingen udtalte et Ord af Angst, laa der en knu-
gende Ængstelighed i Atmosfæren, i de lydløse Trin, i
den Koncentration, hvormed Alt var fæstet paa det fjerne
Værelse, hvorfra jeg holdtes borte. Der syntes mig i Øje-
blikke under min Ensomhed at blive begaaet en skrække-
lig Uretfærdighed imod mig ved, at jeg ikke kom med, at
jeg ikke fik Lov til at gjøre Noget, om det saa ikkun var
at staa Vagt, gaa i Forbøn, skrige imod det Ubekjendte,
og jeg havde dog ikke Mod til at bede om at turde være
med. Jeg gav mig efter mine Forestillinger til at bede og
tilbød min Hest og mit Gevær og tilsidst mig selv — som
om det ikke var mig selv, hvis Skjæbne blev medafgjort
derinde! Endelig, en Aften kom en Kone med et næsten
udbrændt Lys i Haanden ud og sagde, at jeg skulde kom-
me ind til min Moder; men da vi nærmede os Sove-
kamret, kom en af Husets Piger højt grædende ud og
sagde, at det var for sildig. Konen gik tilbage og lod mig
ene. Jeg blev staaende i det mørke Værelse og rystede.
Endelig kom Fader ud, stødte imod mig i Mørket, løftede
mig op og bar mig ud, medens han kyssede mig, og da
han satte mig fra sig, var mit Ansigt vaadt af hans
Taarer. Jeg begreb, at der var indtraadt en Katastrofe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
