Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN SK
mig. Jeg var glad ved Tanken om Moder og forfærdet
over, at hun skulde komme paa den Maade. At hun skulde
gaa ad en Sidevej, og at Huset skulde brage! Og at
Fader skulde bringe os af Vejen, før han gik hende imøde!
Sæt, at hun nu vilde komme ind fra Haven! .... Nu
kom de med Lys, og Menneskestemmer forjoge den sæl-
somt opfyldte Stilhed, den højtidsfulde Rædsel blandet
med Fortrøstning og Længsel.
Karlene vare blevne udgravne af Rugen og Loftets Rui-
ner, og ingen af dem var kommen videre til Skade; men.
Fader havde under Udgravningen stødt sit Skinneben
mod en Bjælke og maatte holde Sengen, skjønt der ingen
Fare var tilstede. ,,Det" havde dog ikke ment Andre
end Herskabet, blev sagt paa Gaarden; jeg skulde ikke
høre det, men hørte det alligevel. Skjønt Alle — det tror
jeg at turde sige — holdt af Fader, var der siden Moders
Død en underlig, medynksfuld Tro paa, at med hende var
Hjørnestolpen borte; en saadan Ulykke ,,vilde have mere".
Fader vilde ikke have min Rejse opsat for hans Skyld,
og det blev vedtaget, at Ritmesteren skulde ledsage mig;
men nu vilde jeg saa nødig rejse. Det var for mig, som
om der etsteds var Fare, og saa burde jeg og Fader ikke
skilles. Saadanne Følelser udtaler man ikke gjerne; men
Fader gjættede alligevel min Tanke — maaske fordi
han havde en lignende — og sagde til mig: ,,Jeg ligger
under Guds Himmel, og den falder ikke ned. Du ligger
ogsaa under den, Axel, hvor Du saa gaar hen.”
Saa rejste jeg da med Ritmesteren, og jeg maa lade
ham, at han ikke gav mig lang Tid til at være vemodig.
Det pinte ham overmaade meget, at noget Usædvanligt
og Farligt var sket paa Gaarden, uden at han havde
været med, ja uden at han havde hørt det Ringeste der-
om før den næste Dag. Han var ikke i Stand til at for-
klare denne Omstændighed, og da han dog ikke kunde
lade være at tænke paa Begivenheden, underholdt han
mig med Beretning om en Mængde Indstyrtninger, blandt
andre det store Jordskjælv i Lissabon. Enten det nu var
hans Hensigt eller ej, saa lode de store menneskelige
Lidelser snart Begivenheden hjemme synes en ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
