Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 61
havde raadet mig, kunde være tavs, naar det gjorde ondt,
og lade alle de Fremmede gaa udenfor den Verden, jeg
hjemmefra havde i mit Indre, og som for mig var højtide-
lig og hellig. I Mellemrum gik jeg ud til Hestehandler
Sallings, og skjønt de, naar jeg kom dem nær, ikke saa
ud, som jeg i Afstand altid forestillede mig dem, gjorde
det mig godt at sidde lidt hos dem, hvorved det dog
kom i Vejen, at jeg ikke maatte være ,intim" med dem.
Men det gik naturligvis umærkelig over, og i min Er-
indring er der intet Overgangsled fra denne Melankoli til
en glad og rastløs Forventning i Anledning af Noget, der
skulde finde Sted i Skolen. Martsmaaned havde for Alvor
bragt sine ofte lovede ,elleve Sommerdage", og det var
i Glæde over det tidlige Foraar blevet besluttet, at vi en
Søndag skulde drage ud til Charlottenlund og der have
en Kamp med en anden Klasse, vor sideordnede Real-
klasse, med hvem vi havde noget Udestaaende. Jeg var
bleven vor Klasses Anfører og drømte ikke om Andet
end om Maaden, hvorpaa jeg skulde lede Felttoget. Da
vi vare paa Pletten, meddelte jeg mine Underordnede
min Plan. der tildels var laant fra Cyrus’s Felttog mod
Massageterne. Paa et passende Sted skulde en Trup af
de Yngste rykke frem og engagere Fjenden, og medens
de heltemodig værgede sig til sidste Mand, skulde jeg
bryde frem med Hovedkorpset, overraske Fjenden og
vinde en fuldstændig Sejr. Planen blev modtaget med
Enthusiasme; men, medens jeg omhyggelig førte mit
Hovedkorps, opdagede jeg pludselig med den dybeste
Uvilje, at den devoverede Skare, i Stedet for at kæmpe
til sidste Mand, lod sig overvælde uden Sværdslag og
koldblodig satte sig ned som Fanger. Jeg sendte en Par-
lementær til Fjenden for at anmode om en kort Vaaben-
stilstand og for at bede om, at Fangerne maatte blive
udleverede, imod at de ikke længer gjorde Tjeneste.
Dette bevilgedes, og da jeg havde Fangerne hjemme,
foreslog jeg, at der skulde nedsættes en Krigsret over dem.
Dette gik Alle, selv Fangerne beredvillig ind paa, som en
Leg; men jeg mente det saa alvorlig, at havde jeg kunnet
faa dem hængte, var det sket. Jeg indsaa, at jeg ikke
kunde drive det videre end til, at de skulde løbe Spids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
