Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 63
ladeligt, fyldigt. Først nu blev jeg ret opmærksom paa,
at vi havde en Have, og det en stør, eller rettere lang-
strakt, hvoraf kun den Del nærmest Huset var behand-
let med Omhu; i den fjernere Del stod Pil og ung Bøg
blandet med Frugttræer, og gjennem Græsset gik Stier,
ikke regelmæssige Gange. Men da jeg en Morgen kom
ned, var det, som om det Hele, de .knuppende Træer,
Buske og Planter saa paa mig med tusinde Øjne fra
Hjemmet. Jeg tror virkelig, at jeg blev overrasket over,
at noget Saadant kunde ske inde ved Kjøbenhavn, og
jeg følte det i disse Omgivelser som en Synd imod Hjem-
mets Tanke og Vilje, at jeg spillede Kort. Haven var paa
tre Sider omgiven af et Plankeværk, paa den fjerde Side
af en usædvanlig høj og tæt Buxbomhæk, hvilken jeg
uvilkaarlig opfattede som en grøn Mur, og det faldt
mig ikke ind, at der kunde være Noget paa hin Side.
Etsteds stod tæt op til Buxbomhækken en Guldregn —
eller, som jeg endnu foretrækker at kalde den: Guld-
ranke — og da den begyndte at oplukke sine grønne
Hylstre og vise sine dejlige, friske, gyldne Klaser, lig-
nede den saa aldeles den ensomme Guldranke hjemme
paa Højen i Lunden, at jeg næsten troede, den var fulgt
med mig som en tro Ven. Den vakte igjen Hjemveen.
Der var Tider, da jeg sad under den og var overbevist
om, at den følte Noget og gjerne vilde have talt til mig.
En Søndag Morgen, da Træet stod med alle sine Klaser
helt og pragtfuldt udfoldede og jeg gjennem den gyldne
Rigdom saa-op i den blaa Himmel og fik et Billede af
den smilende Lyksalighed, der havde hvilet over mit
Barndomshjem, hørte jeg pludselig først en Lyd af Vinge-
slag eller af lette Skridt og saa en dejlig Barnestemme
tæt ved mig eller over mig. Først syntes det mig at
svæve igjennem Luften, at komme med korte, hvirv-
lende Slag ligesom den første Lærke; men i næste Øje-
blik var det endnu nærmere, ligesom i selve Træets
Blomster, og jeg troede et kort Moment fuldt og fast,
at Træet sang, at noget Lykkeligt var sket hjemme,
eller jeg tænkte egenlig ikke, i den Stund var jeg fuld-
stændig borte i hint Land, som vi aldrig skulle betræde,
min Sjæl levede et kort, energisk Øjeblik i tillidsfuld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
