Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 ARVINGEN
absolut Tro paa det skjønne Ubekjendte. Endnu et Blink,
saa mærkede jeg, at Lyden ikke kom fra Træet, men fra
den grønne Mur, fra en Fugl eller Fe derinde, og saa
brød jeg med Hænder og Hoved ind i Hækken og saa
da — at der var en stor smuk Have, og i den gik en
hvidklædt Pige. Først havde jeg nær trot, at det var min
Søster; men den Ubekjendte var ældre, saa ud til at
være omtrent elleve Aar, og der var ved hende ikke det
Hjemlige som ved min Søster, hun var saa særegent,
glimrende smuk, og hun skinnede i de hvide Klæder
næsten med Solglans. Pludselig traf et Blik fra hendes
store, mørke Øjne lige ind i mine, syntes mig, og jeg
foer tilbage, som om jeg havde gjort Uret.
Fra den Tid forsvandt Hjemveen ganske, og selv Guld-
ranken forekom mig, i Stedet for som før at række sig
hjem til vor Have, beskæftiget med at se over den grønne
Mur. Jeg kunde ikke lade være at kigge ind, saa ofte
jeg troede, at hun var der, og skjønt jeg tidt saa Selskab
af , smukke Folk", Mennesker af den Slags, som jeg
var vant til at omgaas, vedligeholdt sig dog længe Fore-
stillingen om, at det egenlig var en Feverden, især naar
hun var tilstede. Hun syntes at virke paa Andre næsten
ligesom paa mig. Yngre og ældre Herrer viste hende
mere Opmærksomhed, end man plejer at vise Børn, og
det var mig saa forstaaeligt. Om hun var skjult i en
Klynge og blot løftede en Arm, kunde jeg af Maaden, For-
men, en egen Virkning paa min Sans, kjende og føle, at
det var hende. Hendes Kjole sad anderledes, dens Flige
flagrede anderledes i Bevægelsen eller for Vinden end de
Andres. Jeg er overbevist om, at hvad Sans jeg senere
har havt for Billedhuggerkunst og rene, yndefulde Be-
vægelser, har jeg faaet vakt eller udviklet ved Synet af
hende.
Jeg spurgte ikke Nogen om hende, og det undrede
mig ikke, naar der blev indbudt Børn for at more sig med
mig — Bryggers havde ingen Børn — at hun ikke var
iblandt dem. Min Moder kunde have indbudt hende;
Justitsraadinde Brygger ikke. Men jeg var altid genert,
naar der blev leget i Haven, fordi jeg forestillede mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
