Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 65
at Alt foregik under Hendes Blik, og at det ikke skulde
tage sig godt ud for hende.
Blandt dem, der kom til mig, var en Søsterdatter af
Dr. Hilder, en kjøn, blond, elleve eller tolv Aars Pige,
med ejendommelig blide Dueøjne. Hendes hele Væsen
havde en tilsvarende Blidhed, eller hvad jeg skal kalde
det. Det var, som om hun ved fælles Overenskomst var
bestemt til at skulle være deltagende for Andre, bære
deres Bekymringer, komme i Besiddelse af deres For-
trolighed og aldrig tænke paa sig selv. Af de Ældre blev
hun altid udvalgt til at have Tilsyn, at opgive sin barn-
lige Fornøjelse for de Andres Skyld; men selv derved
blev hun Hovedpersonen, Alting drejede sig om hende.
Hun hed Sophie. Jeg fandt fra Først af ikke Behag i
hendes Blidhed; men hun trak mig til sig ved den særegne
Maade, hvorpaa hun unddrog sig min Overmagt. Nogle
af de første Ord, vi vexlede, vare om”en Bog, som jeg
havde i Haanden, og som hun ikke forstod, og saa sagde
hun stille, forstandig: ,,Det er maaske bedre ikke at være
saa klog.” — Jeg spurgte, hvorfor det skulde være bedre.
»Jo,… svarede hun, , for de Kloge er saa sjelden gode."
Dette Ord forstyrrede og næsten pinte mig; der var en
Dobbelthed. jeg ikke kunde komme ud af. I Kraft af
det Gode, som var hendes Domæne, hvis hun kunde
bevise det, gjorde hun Fordring paa en Overmagt over
mig, hvem Skolen netop vilde gjøre klog. Jeg valgte
at smøge denne Overmagt af ved at vedkjende mig det
Onde. Men derved fik hun i Øjeblikke en ny Overlegen-
hed; thi hun drev det Haarde i mig saa vidt, at jeg
ikke kunde gaa videre uden at mishandle hende, og saa
sagde hun: ,,Du er jo slet ikke saa ond, som Du gjør
Dig.”
Naar jeg havde gjort hende Fortræd eller i flere Dage
været hensynsløst uagtpaagivende imod hende, kunde der
komme blide Scener, hvor hun viste sig som min Jevnlige,
min Veninde, der skulde besidde min Fortrolighed, og det
passede jo efter vor Alder ganske godt, eftersom jeg var
et Par Aar ældre end hun, men dog i Udvikling yngre.
Hun udspurgte mig engang om mine Forhold hjemme,
om dem, jeg havde ladt tilbage. É
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>