Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 69
lig Erstatning i den forunderlige Virkelighedens Sødme,
der var i Atmosfæren om hende ligesom om en
Blomst. I Sandhed, mit hele Væsen drak den ind.
Jeg havde i de Øjeblikke ingen Alder, det vil sige:
Jeg var hverken forelsket som en Mand eller som en
Dreng, men dybt gjennemtrængt af det usædvanlig Yndige,
barnlig Kvindelige. Det er muligt, at jeg ikke nu, op-
fyldt af senere Erindringer, kan huske hende aldeles
nøjagtig fra den Tid og skille Barnet fra den Voxne.
Dog forekommer mig det saa. I alt Fald var det Væsen-
lige tilstede. Nogle faa, udvalgte Fysiognomier have den
Evne at frembringe en besynderlig, henrykt-svimlende
Fornemmelse, naar man betragter dem, og for hendes
Vedkommende hidrørte den fra, tror jeg, at Skjønheden
— en ejendommelig Skjønhed, det ædle Udtryk for en
Sjæl, der var skabt til Ømhed og til at løfte sig højt, og
derved kom til at gjøre dét "Indtryk, hvorfor jeg ikke
har andet Navn ’iend det utilstrækkelige: glad-vemodigt —
i første Øjeblik syntes mest karakteristisk ved Pandens
og Øjenbrynenes ideale Linjer og ved de mørke Øjne
med de lange Øjenhaar; men saa opdagede man pludse-
lig, at den samme Skjønhed, det samme Udtryk, skjønt
paa hel anden Maade, i ny, overraskende Form, var ved
Munden, og det var denne mysteriøse, sjælfulde Harmoni,
der saa fuldstændig betog Siandsen. Nu forstod jeg in-
stinktmæssig den tilsyneladende kurtiserende Høflighed,
jeg havde set Alle vise hende; det var Virkningen af den
Følrelse, hun frembragte, jat om hende skulde man værne,
hun var et almenmenneskeligt Gode, bestemt til at glæde
Alle og gjøre En salig.
Hun var paa en Maade mere Barn end Sophie; hun
havde ikke tænkt over Forskjellen mellem Klogskab
og Godhed, men havde Hjertets Klogskab uforstyrret.
Man lod os gaa ene sammen i Haven, og jeg undrede
mig over, at vi kunde gaa og tale saa ligefrem sammen.
Hun sagde: ,Jeg tænkte nok efter Faders Beskrivelse, at
det var Dem.” — »Efter Deres Faders Beskrivelse? Men
De kjendte mig jo ikke!" — ,Jo," sagde hun, idet hun
gik hen mod Buxbomhækken, ,,jeg kjender Dem godt.
Her er et lille Hul, som jeg har kigget igjennem; men De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
