- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
72

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 ARVINGEN

selv op til at være Gaardens Herre og Brødgiver for
mange Mennesker. Lad os nu kappes!"

Ferien gled hen, som lykkelige Dage gjøre: man for-
staar ved deres Slutning ikke, hvor Tiden er bleven af,
og hvad man har gjort med den.

Saa hengik Efteraaret og Vinteren med Flittighed og
med Længsel efter Guldranken og efter Alfefolket,. der
skulde flytte ind hinsides, naar den stod i Blomst.

De kom ogsaa saa samvittighedsfuldt som Sol og Sang-
fugle, og jeg var inde hos dem; men Skæbnen havde
fundet, at jeg nu var gammel nok til ikke at nyde Lykken
uforstyrret.

Netop medens Jord ’og Himmel lyste om mig, be-
gyndte det at tage sig underlig mørkt ud i Brevene
hjemmefra. Alle syntes at være vel; men mellem Lin-
jerne laa noget ubestemt Ængstende. Jeg skrev til Rit-
mesteren, fordi jeg mente, at han paa sin Vis vilde give
mig Oplysning; men han svarede ikke. En Dag, da jeg
vilde ud med nogle Kammerater og spille Langbolt, sagde
Justitsraaden med en egen Tone: ,,Naa, Du vil ogsaa
spille Bolt; det gjør de nok bedre hjemme.” Jeg vilde
ikke spørge ham, om han mente Noget dermed, fordi jeg
ikke af ham vilde erfare noget Ubehageligt; men jeg
skrev strax til Fader og spurgte, om der var Noget i
Vejen. Han svarede efter et paafaldende langt Ophold,
at han havde havt nogle Fortrædeligheder; men det vilde
være for vidtløftigt at omtale dem, og jeg kunde heller
ikke forstaa dem; jeg skulde blot ikke lade mig for-
styrre i mine Studier; han kunde næsten ønske, at jeg
ikke kom hjem i Ferien, ,,skjønt Du ved nok, min egen,
kjære Dreng, at.jeg ikke siger det, fordi jeg ikke længes
efter Dig, eller fordi Nogen kan være mig kjærere at
have om mig.” Selv om der havde været et Forbud, var
jeg ikke bleven hjemmefra. Dengang var det for mig, som
om. Ondt maatte gaa af Vejen, hvor jeg kom.

Hvad der var i Vejen, har jeg aldrig erfaret fuld-
stændig og nøjagtig, og kunde det være blevet oplyst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free