Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 73
i alle Enkeltheder, vilde sandsynligvis en vis Mand ikke
have faaet Lov til at gaa saa rolig i sin Grav, som han
sluttelig kom til, efter menneskelige Øjne at dømme.
Det synes at have gjaldt om en meget betydelig Sum,
som Fader havde optaget i Gaarden for at forbedre og
forny Driften, og som han gav Kvittering for, men aldrig
fik udbetalt. Hvorledes dette havde været muligt, var
netop Spørgsmaalet; af Mange blev det betvivlet, af Andre
blev det, hvis de ikke tvivlede, lagt Fader til Last som
en uforsvarlig Uforsigtighed, medens det var at mærke
paa Fader, efter senere Ytringer overfor os Børn, at han
følte sig uskyldig heri og betragtede sig som Offer for
en Underfundighed, man ikke kunde væbne sig imod.
En Version var, at Ritmesteren skulde have overbragt
Vedkommende Papirerne og faaet Summen udbetalt, men
ikke været ædru, da han red hjem, og have tabt den.
Fader benægtede Muligheden heraf.
Ritmesteren kom ganske ud af sig selv over den dob-
belte Beskyldning, at han ved Mangel paa Ædruelighed
havde ruineret min Fader. Det var første Gang, at det
blev aabent sagt ham, at han ikke var afholdende, og
da det ikke var blevet ham sagt af Andre, havde han
formodenlig ophørt at tro sig selv, naar han tænkte det.
Beskyldningen virkede paa ham med overordenlig Magt.
Han sagde, han vilde vise Verden, hvilken Løgn det var,
ved aldrig mere at smage nogen Slags Spiritus, og det
holdt han! Med samme Lidenskab tog han sig af Faders
Anliggender, og da han ikke forstod sig paa dem og
blot fandt dem fortvivlede, tilbød han Fader at ville
ægte en rig Enke. Man fortalte paa Gaarden med en
Slags Humor, med en sørgmodig Beundring, hvori der
var Skjemt, at han var redet ud for at fri, men var
kommen kjørende hjem, fordi han havde solgt sin Hest,
da Frieriet var mislykket. I de kummerfulde Minder,
jeg har fra den Tid, er indblandet en mild Sorg over,
at han ikke havde min Sympathi og Anerkendelse nær,
og at jeg ikke kom til at kjende ham helt, i Handling
og i Smerte, og om mulig holde endnu mere af ham.
Den usædvanlige Aandsanstrengelse og Sindsbevægelse i
Forening med den pludselige Afholdenhed, som selv
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
