- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
94

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 ARVINGEN

jeg ikke havde synderlig Tilbøjelighed til Vandet. Hver
af os har Sit, hvori han er modig, og Andet, hvori han er
bange. Men jeg bebrejdede stadig mig selv, at jeg i
denne Henseende stod tilbage, uden dog at gjøre noget
Resolut. En Nat drømte jeg, at jeg igjen var sammen med
Fader, ligesom da han gav mig Ærindet at stævne vor
Fjende; men i Stedet for dette gav han mig et andet Paa-
læg: Lær at svømme. Jeg vaagnede med den Beslutning
at adlyde, og da Sagen hørte til Søvæsnet, gik jeg til
Valdemar. Han sagde: ,,Det -kan Du lære i en Ruf", og
tog en Baad, hvori vi sejlede ud i Sundet. ,,Her kan Du
springe ud, her er dybt, og Vandet bærer," sagde han.
Enten nu Vandet bar, fordi det var dybt, eller fordi det
var mere saltholdigt end ved Kysten, eller fordi jeg
havde Tillid til Valdemars Ord, saa kom jeg meget godt
op og laa nogle Sekunder i Overfladen, men da jeg
vilde gjøre Tagene, begyndte jeg at synke. ,,Kan Du
holde Dig, til jeg er klædt af?’ spurgte Valdemar; men da
det ikke lod til, at jeg kunde, kastede han en Aare ud
til mig. Han vilde nu klæde sig af, men havde ikke
faaet Armene ud af Trøjen, da en Kastevind væltede
Baaden. Jeg saa ham omgiven af Skum stige op, men han
kom alligevel ikke tilsyne; thi han var under Sejlet, og
det var nu mig, der roende paa min Aare fik ham fri.
En Skovshovedbaad kom os efter en Times Tids Forløb
til Hjælp og fik Baaden paa ret Kjøl; men det Meste
af mit Tøj var borte, saa at jeg maatte sejle hjem med
Fiskeren og laane en Jakke m. M. hos ham, for om Aftenen
at kunne tage til Byen. ,,Er De ogsaa Søkadet?’ spurgte
Fiskeren, og da jeg benægtede det, tilføjede han: ,,Saa
skulde De en anden Gang sejle ålene ud, og med Sejlet
, Strøget, naar De vil svømme.” — Valdemar paastod, at
han med Livsfare havde lært mig at svømme, og da jeg
fortalte ham min Drøm, sagde han: ,,Din Fader vilde
have, at jeg skulde give Dig Bevis paa mit Venskab."
Hjemme hos Dr. Hilder havde jeg ogsaa Venskab,
ikke saa meget i Doktoren — thi han havde sine In-
teresser udenfor Huset, og saasnart jeg var kommen i
i Huset, beskæftigede han sig mindre med mig — som i
hans Søsterdatter, Sophie. Der var og blev bestandig hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free