Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 95
mig en Mangel paa Tilbøjelighed for hende, hvilken hun
ligesaa bestandig overvandt til en vis Grad ved sin Blid-
hed og ved den Evne, Naturen havde givet hende til at
gjøre sig til Depot for Fortrolighed. Medens jeg lukkede
af for det, jeg dybest tænkte paa, gjorde hun det behageligt
for mig at passiare med hende og betro hende mange
Smaating. Strax efter at jeg var kommen der i Huset,
spurgte hun mig engang, om det nu var længe siden jeg
havde set hende, jeg vidste nok, hvortil jeg svarede Ja.
— ,Har Du nu Haab om at se hende?’ — Dertil svarede
jeg ogsaa Ja; thi det var før min frugtesløse Gang til
Landstedet. — ,,Det er jo godt,” sagde Sophie.
Efterhaanden aftoge Spørgsmaalene af denne Art; hun
udviklede sig fra Barn til Jomfru, uden at jeg lagde
Mærke dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
