- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
108

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108 ARVINGEN

varede unægtelig ikke længe, inden den stærke Længsel
og de højtflyvende, æventyrlige Planer kom igjen. Jeg
fik ny Næring for dem ved at læse om et Par franske
Officerers Ophold i Persien, og jeg blev saa greben af
den raske, kraftige Lykke, de havde gjort, at jeg tog
Undervisning i Persisk; men selv dette beroligede, som
alt Studium og solid Forberedelse gjør.

Jeg havde Ingen at tale med om mine Planer; thi
Valdemar, som dog var den Nærmeste, var saa lykkelig
i sin Stilling som Lieutenant, saa tilfreds med sine Ud-
sigter og saa harmonisk i sin hele Væren, at han ikke
kunde forstaa min Uro, tilmed da jeg ikke kunde om-
tale dens inderste Aarsag og i det Hele ikke kunde gjøre
det forklarligt for Nogen — knap for mig selv — at
jeg vilde bort, fordi jeg længtes efter En i Kjøbenhavn,
at jeg maatte blive, fordi jeg ikke kunde rejse fra min
Søster, at jeg med Taalmodighed maatte erhverve mig
en Stilling, men at jeg ikke havde Tid, ikke Tid!

Den Eneste, jeg kunde tale med, ikke af virkelig For-
trolighed, men af Vane til at tale, var Sophie. Det var
den uheldigste Slags Fortrolighed, fordi hun erfarede
Noget, men ikke Alt, og allermindst det Vigtigste, Mo-
tiverne til mine Tanker og Planer. Hun sagde, at hun
forstod mig meget godt, meget bedre, end jeg antog. Hun
vidste godt, at jeg var ærgjerrig og vilde frem i Verden,
og det var jo ingen Skade, det var tvertimod meget
honnet. En eneste Gang rørte hun paany — det var en
Aften i Tusmørke — ved den gamle Gjenstand. Hun
sagde: ,,Husker Du endnu, at der var Nogen, Du var
forelsket i, eller har Du glemt det?" — Jeg svarede: ,,Tal
ikke derom, det glemmer jeg aldrig." — ,,Naa," sagde
hun, , saa er der jo Ingenting i Vejen; gaa da til Høj-
skolen; bliv Officer; hun finder sig saamænd nok i at
blive Lieutenantsfrue, indtil Du bliver Kapitajn.”

Min Søster var nu en voxen Pige og kom i denne Pe-
riode, tilligemed vor Kusine Julie, at Par Gange til Byen
i Besøg. Endskjønt jeg ikke længer boede hos Dr. Hil-
ders, stod jeg dog paa en saa venlig Fod med dem og
kom der saa ofte, at jeg førte min Søster til dem
næsten som til fjernt Beslægtede, hun skulde gjøre Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free