Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 109
kjendtskab med. Det gik ogsaa fortræffelig med Doktoren ;
han sagde strax, at hvis han havde kjendt min Søster,
havde han aldrig ladet sig nøje med mig, jeg var lige-
frem bleven paalistet ham som Original, endskjønt jeg
dog kun var en daarlig Kopi. Deri havde han mere Ret,
end han selv vidste; thi det Gode af vor Slægt og det
Skjønne i vore Barndomsforhold, der hos mig var blan-
det med urolige og forstyrrende Bestanddele, var levende-
gjort i hende, og hvad hun havde prøvet af Sorg, havde
givet hende et særeget klogt og bestemt og dog blidt Ud-
tryk. Jeg forstod det ved at se det; men paa Andre,
der ikke havde Kundskab om Fortiden som Nøgle, vir-
kede Udtrykket i hendes Ansigt maaske ligesaa hem-
melighedsfuldt og trylleagtig som Astrids paa mig. Enten
det nu var den stærkt og jovialt udtalte Beundring eller
Doktorens hele sunde, livlige Natur og det sande Ven-
skab, han havde vist mig, saa behagede han min Søster;
men til Sophie kom ingen Tilnærmelse, endskjønt hun
fra Først til Sidst var Venligheden selv og ikke paa nogen
Maade syntes at ville mærke, at hun var og blev Frem-
med. Mig gjorde det lidt ondt for Sophie, eller jeg aner-
kjendte med nogen Sympathi, at hun godt holdt Konte-
nancen; men da jeg talte til min Søster derom, fik jeg
selvfølgelig Uret; thi jeg kunde ikke gjennemføre et
eneste Bevis for, at Sophie ikke var bleven behandlet
med al mulig Høflighed. Det blev endogsaa indrømmet,
at hun var en net, en meget net og huslig Pige. ,,Hvoraf
kommer det,” spurgte Marie sluttelig, ,,at Du og hun
ere Dus?’ — Det havde jeg knap lagt Mærke til, og
det var da let at forklare.
Anden Gang, min Søster kom ind, var i Maj, og en Dag,
da vi gik oppe i Kunstudstillingen paa Charlottenborg,
mødte vi Astrid. Jeg hilste, naturligvis. Havde jeg været
ene, havde jeg talt til hende. Jeg kunde, hvis jeg havde
været ældre, mindre greben, have gjort det ogsaa nu og
forestillet min Søster. Men Øjeblikket gik tabt, og et
andet kom ikke. Alle Billederne dansede for mine Øjne.
Min Søster spurgte, idet vi gik videre: ,,Hvem var den
Dame?" og tilføjede, da jeg havde sagt hende det: .,Det
Ansigt kunde jeg godt lide.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
