- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
116

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 ” ARVINGEN

finde, hvad jeg egenlig eftertragtede i Verden, hvor det
Punkt var, hvorfra jeg kunde fristes.

Da han saa, at jeg havde faaet Øjnene op for hans
Plan, rykkede han endelig helt frem med den. Han sagde:

»Jeg tror, at jeg flere Gange har havt Lejlighed til
at udtale mig saadan for Dem, at De ikke kan tvivle
om den virkelige Agtelse, jeg nærer for Deres danske Folk,
og i visse Maader vildé jeg rose mig af, selv at være en
god dansk Mand, skjønt jeg ved, at de, som kalde sig
egenlige Danske, ikke vilde være saa høflige at nøjes
med at smile ad en saadan Paastand af en Holstener.
Men det ville vi nu ikke tale om. Hvad i den Henseende
fejles og forskyldes, kommer ikke os To ved. Jeg talte
om min Agtelse for dette Folk. Jeg behøver ikke at til-
føje den Forsikring, at jeg ogsaa anser det for et modigt
Folk. Men det er ikke noget krigersk Folk. Det er ikke
stort nok dertil; at være krigersk er det Samme som at
være ærgjerrig og have store Planer. Alt er her ind-
rettet paa Forsvar, og den militære Organisation er bleven
gjennemtrængt af den civile, borgerlige, hyggelige Aand,
der maaske i andre Henseender er en Prydelse for Na-
tionen. Det er her ligesaa stor en Ære for en Søn af en
adelig eller anden betydelig Familie at blive Student som
i andre Lande at blive Officer og gjøre et Felttog med.
IT "andre: Lande, f..Ex. England; Preussen; Østerrigiser
Staten og den oplyste offenlige Mening helst, at store
Familiers Sønner helliger sig til Militærstanden, dels vist-
nok fordi Soldaterne derved komme i Hænderne paa
en Klasse, der har Noget at tabe, men ogsaa fordi man
ønsker, at Officererne skulle være uafhængige gentlemen,
og at Familierne skulle bevare en ridderlig Tradition,
at der i det højere Liv skal være, hvad Engelskmændene
kalde pluck. Ser De nu, med al Respekt for de danske
gentlemen-Officerer: Aanden her er og maa være en
anden. Man bliver Officer, som man bliver Embedsmand,
for at komme i en anstændig Vej og gifte sig. Adgangen
er aaben for Alle, ligesom Enhver kan blive Guds Ords
’Førkynder, blot ved at tage Examen. Alle ere naturligvis
Kammerater, og da Formuen i dette Land er meget
delt, er Majoriteten ikke meget formuende, og den her-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free