Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 117
skende Tone er derfor præget af et vist borgerligt Spar-
sommeligheds Hensyn. Jeg kritiserer ikke dette; det er
upaatvivlelig meget agtværdigt og demokratisk; mais ce
n’est pas la guerre1), det er ikke krigersk. Der er for
megen Idyl og lidt ÆVventyrlighed. Saavidt jeg har
kunnet lægge Mærke til Dem, er dette ikke Deres
Formaal og Opgave. En anden ældre Mand vilde maaske
sige, at De er en Sværmer; men jeg kan endnu huske
min Ungdom saa godt, at jeg blot kalder Dem ung og
romantisk. De søger Krigen som en Metier, som et Mid-
del til Udmærkelse. Jeg vil ikke sige Dem den Kompli-
ment, at De er for stor til de smaa Forhold; thi ingen.
Mand er for stor til sit Land. Men De behøver at komme
ud og tumle Dem og finde en Chance. Savoyarden Eugen
og Liflænderen Loudon søgte og fandt en saadan Chance
til at blive østerrigske Feltmarschaller, ikke at tale om
Moritz af Sachsen! Jeg bruger disse Navne som store
Exempler, og jeg siger ikke, at De skal have netop
samme Held; men De skal have en Chance for at bruge
Dem selv. Det er Grunden, hvorfor jeg efter samvittig-
hedsfuld Overvejelse kan rykke frem med mit egennyttige
Forslag: rejs med min Søn. Jeg tror, at medens De gjør
mig en ubeskrivelig Tjeneste derved, kan det føre til
Deres egen Lykke. De vil komme i Forbindelser, hvoraf
De kan drage Nytte, og skulde De efter nogen Tids Forløb
finde, at jeg har taget fejl, saa — ja, saa haaber jeg, det
dog skal vise sig, at De ikke har taget fejl.”
Saa meget dette end i visse Maader svarede til miae
Rejsedrømme, stødte det dog paa Hindringer, dels i min
Uafhængighedsfølelse, dels i de Forhold, der bandt mig
til Hjemmet. Desuden kan jeg heller ikke sige, at jeg
fæstede Lid til Grevens Ord om, at jeg kunde gjøre min
Lykke i en anden evropæisk Stat; Forholdene syntes
mig ikke længer at være som i Prins Eugens og Loudons
Tider, og de eneste Lande, hvor en pludselig og usæd-
vanlig Lykke kunde naas ved et dristigt Greb, forekom
mig stadig at være Orienten, især i Persien, eller ogsaa
i Afghanistan, hvor man tillige kunde komme til at
staa imod Jordens store Prosafolk, Engelskmændene. Ved
1) Men det er ikke Krigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
