Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 ARVINGEN
»Q, jeg beder om Forladelse!" sagde Hofkavalleren.
»Aldeles ingen Forseelse!f’ vedblev Greven, stadig op-
rømt; ,,Halvfætterskabet er ikke til ringeste Hinder for,
at jeg faar Grunden at vide. Hvad var Grunden?”
»Hendes Søster er nylig død og har efterladt for-
ældreløse Tvillinger. Hun har gjort det til Betingelse for
sit Ja, at Baronen skal adoptere dem som sine egne.”
»Ja, saa!" sagde Greven.
Der blev endnu vexlet nogle Ord om samme Gjenstand,
om Baron Panins Rigdom, Stilling og Indflydelse, og
Hofkavalleren, der vilde besøge en anden Herre paa Ho-
tellet og var bange for, at han skulde gaa ud, skyndte
sig bort.
»Det har min Hr. Halvfætter gjort Ret i at modtage!
Det er første Gang, han gifter sig fornuftig!" raabte Gre-
ven næsten overgivent.
Jeg gik. Det generte mig, at jeg havde hørt Fremmede
tale paa deres Maade, verdslig, halvfrivolt, med Lige-
gyldighed selv i deres Interesse, om en Begivenhed, der
angik Astrid saa nær. Jeg vilde dog hellere, for at
mit eget Billede af hende skulde vedblive at være skjønt,
antage, at Staldetaten havde Uret, og at hun af Kjærlig-
hed havde valgt sig en Husbond. Naar jeg nu erindrede
det usædvanlige, velsignede, ømme, næsten vemodige Ud-
tryk, der saa besynderlig havde været blandet ind i hen-
des lykkelige, friske Smil, saa forstod jeg vel, at hun med
særegen Hengivelse kunde bringe sig selv som Offer;
men jeg begreb ikke, hvorledes Tilværelsen havde næn-
net at benytte denne Evne og dens Udtryk, der kun
burde bruges som Skjønhed, til at udføre en Plejemoders
reale, huslige Nyttegjerning.
Verdens Liv syntes mig ubarmhjertigt og smaaligt;
Atmosfæren lagde sig trang og klam om mig; men jeg
sagde nøgternt til mig selv, at man maatte se at finde
Noget at trøste sig med. Jeg spurgte mig selv, om jeg
ikke hidtil havde set paa Livet med naragtig Højtidelig-
hed. Om Opgaven var Andet end at skaffe sig Spise,
Drikke og Klæder og Penge til at købe sig en Kone?
Om jeg ikke kunde holde dette fast i Øje og med Sinds-
ro sige til alle Illusioner, naar jeg mødte dem: , Jeg
kjender Jer, tag kun Masken af."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
