Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 ARVINGEN
jeg burde ogsaa have passet paa. Nu maa vi Alle være
enige om at gjøre det godt igjen. Vi maa have Jer klap-
pede sammen, Børnlille,” tilføjede han, idet han lagde
Hænderne paa mine Skuldre og saa paa mig med en
Højtidelighed, hvori der paa komisk Maade var noget
Medlidende.
»Hvad mener De?" spurgte jeg, vistnok snarere for
at sige Noget og samle mig, end -fordi jeg ikke forstod.
»I maa gifte Jer. Det er jo noget tidlig for Dig; men
for det Første skal Du ikke behøve at plages med de
prosaiske Sorger ved at sætte Bo og ernære en Kone,
Alt kan jo omtrent blive som hidtil; vi flytte blot lidt
om i Værelserne.”
Det var et velvilligt-frygteligt Forslag, i visse Hen-
seender en yderst blid Maade at afgjøre min store Skyld
paa, i andre Henseender tillige en forfærdelig Straf. I
Ungdommen anser man ofte Ægteskabet for et utaaleligt
Fængsel, hvad det ogsaa er lige til det Øjeblik, da man
bliver greben af sand Kjærlighed. Saa er det hele Til-
værelsen eller et Paradis, der ligger i Virkeligheden og
dog ikke tager Plads op. Men at gifte sig uden Kjærlighed,
som en Straf — det er ikke blot at føle Straffen, men
ogsaa at forgribe sig paa Paradistroen, og mig forekom
det ved dette Forslag, som om jeg skulde sige mig løs
fra alle gode Aander og fra det Haab, som, uagtet mit
Haab til Hende var bristet, endnu stod med et sælsomt
Skjær ude i den Horisont, man vilde lukke for mig.
Han kunde vel omtrent se paa mit Ansigt, hvorledes
jeg var tilmode, og sagde: .,Hvad er det? Du ser jo
slet ikke lykkelig ud! — Hør nu, jeg er, naar jeg selv
skal sige det, en honnet gammel Karl, og Du er en honnet
ung Karl; lad os nu tale alvorlig sammen. Lad mig
faa det Hele at vide. Du holder dog af hende? Du maa
dog have sagt hende det.”
Det var jo pinligt at sige Nej; men der var ikke
Andet at gjøre end nogenlunde at møde Ligefremhed
med Oprigtighed.
»Det er dog en Helvedes Historie!" sagde Dr. Hilder;
»men der er sgu ikke Noget at gjøre alligevel, min Ven.
Siden der nu engang er blevet snakket, saa maa I for Præ-
sten, om I saa skal skilles paa Stedet."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
