Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 125
Det faldt ham maaske ud af Munden; men det blev
»Basis for Underhandlingerne".
Dr. Hilder stod i Venskabsforhold til en Præst, der
omsider paatog sig at forrette Vielsen, umiddelbart før
Ansøgningen om Skilsmisse skulde underskrives. Det var
ikke lovligt, sagde Præsten, og han vilde kun paatage
sig det Ansvar at begaa en saadan Uret, fordi det kunde
være en større Uret at undlade det. Han havde en Sam-
tale med mig og, som jeg antager, ogsaa med hende,
men var formodenlig i Forvejen overbevist om, ikke at
kunne udrette Noget, og udrettede derfor intet Andet
end" at faa-en kort Bestyrkelse paa, hvad Dr. Hilder
havde sagt ham.
Vi mødtes hos ham for at vies og skilles. Jeg kan ikke
huske, om der var Vinduesgardiner i Værelset eller ej;
men det staar for mig, som om Alt, hvad der hørte til
menneskelig Pynt og Prydelse, var borte fra denne Cere-
moni.
Præsten brugte ingen anden Indledning end den, at han
var ifærd med at foretage en Handling, der maaske
var rigtig, men ikke god, og han bad Gud være dem
naadig, der forlangte den. Han brugte saa lidt af Litur-
gien som mulig; men der var dog højtidelige Ord, som
ugjerne bleve sagte, og som ugjerne bleve hørte.
Omendskjønt jeg havde foresat mig at gaa igjennem
Ceremonien som en Statue med al Følelse og Tanke
standset, ligesom man kan holde sit Aandedræt standset
en Stund, og omendskjønt jeg udførte det, var der dog
et Øjeblik, da de hellige Ord, som her bleve brugte
uden at skulle have Betydning, gjorde Indtryk paa mig
eller vakte en Fornemmelse af den hele Begivenheds
store Syndighed, og havde i dette Øjeblik Nogen fundet
et heldigt Ord, eller havde hun, idet vore Hænder bleve
lagte i hinanden for ikke at sammenføje os, givet min
Haand et Tryk — hvad jeg indrømmer, at hun ikke
kunde, krænket som hun var — saa havde jeg givet efter,
maaske for at fortryde det og gjøre os Begge elendige;
men mit Liv vilde være blevet slaaet fast paa dette
Punkt og fremtidig have drejet sig derom.
Det skete ikke; vi vare alle mere som Avtomater end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
