Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 ARVINGEN
som Mennesker. Ingen Velsignelse blev lyst, Præsten sagde
intet Ord, som ikke var strengt nødvendigt, og efter Or-
dene: ,,Saa erklærer jeg Eder for rette Ægtefolk" gjorde
han uvilkaarlig en Bevægelse som for at lade hende gaa
hen til Bordet og underskrive Ansøgningen om Skilsmisse.
Men med et flammende Udtryk af Had, som jeg ikke
havde ventet fra de fromme Dueøjne, vendte hun sig
til mig og sagde: ,Jeg be’er at hilse min Svigerinde!"
og gik med sin Moder.
Vi Tre, Præsten, Doktor Hilder og jeg, bleve staaende
et Øjeblik ubevægelige; derpaa lo Dokktor Hilder.
»Om Forladelse! For Himlens Skyld, misforstaa mig
ikke!" raabte han og greb begge mine Hænder; ,,;men
jeg kunde ikke lade være at tænke paa, at Marcelline
dog nu har vundet Processen med Figaro; men Du maa
ikke tro, at jeg er Dr. Bartolo! Jeg er en ærlig Karl og
kan ikke gjøre ved det!"
Der var ikke Noget at gjøre. Jeg var narret, og jeg har
aldrig i mit Liv følt et saadant Had som til hende —
et Had, der var saa stort som min Uret.
Det var en af de næste Dage, da jeg sad hjemme,
udygtig til at foretage mig Noget, betagen af min ulykke-
lige og falske Stilling, at Valdemar kom til mig i Gala-
Uniform.
»Hvor Du er pyntet, Valdemar!’ sagde jeg.
»Ja, saadan gjør man jo, naar man skal til Avdiens.
— Jeg har et Ærinde til Dig. — Du husker vel nok den
Gang, da vi havde Historien ude i Sundet, og da jeg
paastod, at Din Fader havde vist sig for Dig i Drømme,
for at Du skulde give mig Bevis paa Dit Venskab.
»Naa, ja, det har jeg jo altid paastaaet, at jeg egenlig
reddede Dig. Men det er silde, Du falder derpaa.”
»Ja, vel; men Sagen er, at jeg gjerne vilde have, Du
skulde mene, at naar de oppe i Himlen tænke paa Dig,
saa tænke de paa mig med."
»Men hvad mener Du, Valdemar? Jeg synes, Du ler
med det ene Øje og græder med det andet."
»Ja, det er nok muligt, for jeg ved, Du kan ikke
godt sige Nej til det, jeg vil bede Dig om, endskjønt
jeg agter at tage det Bedste, Du har, fra Dig." Og idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
