Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 129
Da jeg kom med Greven hjem til hans Gods, blev
jeg et Øjeblik imponeret; thi denne Mand, der havde
gaaet saa jevnt omkring i Kjøbenhavn, logeret paa et
Hotel og adskillige Gange siddet hos mig aldeles stu-
dentikos, blev modtaget som en Konge: Der syntes paa
hans Gaard ikke at være Tjenere, men Undersaatter.
Der var en tavs, statelig Ærefrygt, som jeg ikke før
havde været Vidne til, da vi kom ind i Forstuen eller
Forhallen og alle Tjenere stode opmarscherede med
mange Lys, og Ingen vovede at sige blot et Velkommen,
og en galloneret Kammertjener traadte frem med en
trearmet Lysestage i Haanden og lyste for Greven, me-
dens en sortklædt Tjener med hvidt Halstørklæde lige-
saa prompt og med ligesaa sikker Mekanik traadte til
foran mig og gaaende halv baglængs drog mig ligesom
magnetisk til mit Værelse. Først da jeg vilde gaa ind,
lagde jeg Mærke til, at Greven var fulgt med. Han bød
mig Velkommen og forlod mig. Mindre imponeredes jeg
af dette Værelses solide Pragt: Toiletspejlet og en Mængde
andre Gjenstande af Sølv, Sengegardiner og Sengebetræk
af Silke o.s. v., skjønt det var mig nyt. Højtidelig an-
meldtes Middagsmaden (Klokken var rigtignok bleven hen-
ved Ni). Jeg havde i Hast taget sort Kjole paa og op-
dagede ved min Indtrædelse i Salonen, der stødte op
til Spisestuen, at min Forsigtighed ikke havde været
overflødig; thi Greven var i sort Kjole, og de to Damer,
han forestillede mig for, hans Gemalinde og en Kom-
tesse Felicia, vare i fuldstændig Selskabsdragt. Samtalen
var naturligvis kold; der var fire Tjenere fil os fire
Personer, og under saadanne Omstændigheder føres ingen
livlig Bordsamtale. Jeg erfarede, at den unge Greve ikke
var hjemme og først ventedes om nogle Dage; jeg fandt
Damerne saa stive, at jeg frøs, og ønskede, at jeg aldrig
var kommen der.
Næste Dag var det allerede meget anderledes. Der
blev bragt mig Kaffe og Chokolade paa Sengen og spurgt,
hvad Tid jeg vilde spise Frokost, og hvor. Jeg ansaa det
for høfligst at ville spise med de Andre. Da jeg kom
ind i Frokost-Salonen — som jeg nok maa kalde den
— var kun Komtesse Felicia tilstede, og hun sagde strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
