Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 ARVINGEN
paa Dansk: ,,Det er Deres Skyld, at jeg kom ned. Grev-
inden spiser aldrig Frokost udenfor sine Værelser, og
Greven er beskæftiget. Her i Huset har Enhver sin Fri-
hed indtil Middag."
Jeg gjorde Undskyldninger for at have forstyrret hen-
des Morgen; men hun svarede: ,Slet ikke; vi skal dog
gjøre "Bekjendtskab."
Hun var en Dame paa omtrent fyrretyve Aar, lidt trind
og, som det viste sig, mere jovial, end ugifte Damer
i hendes Alder pleje at være. Hun gav mig paa meget
behagelig Maade endel Oplysninger om Familien; thi
hun fortalte mig Intet direkte, men syntes at forudsætte,
at jeg vidste Alt, og kom ligesom tilfældig til at berøre
det. Blandt Andet erfarede jeg, at Grevinden var Sted-
moder til den unge Grev Fritz, som vi ventede.
Komtessen selv lod til at føre et frit og selvstændigt
Liv; hun var her paa et længere Besøg, vilde besøge et
andet Gods og tænkte paa at rejse udenlands, helst til
Italien.
Greven kom ind og gjorde Undskyldninger for, at
han efter sin lange Fraværelse havde fundet uopsættelige
Forretninger at varetage. Han førte mig om i Huset og
spurgte, hvad jeg nu kunde ønske at tage mig for en
Times Tid, til han var fri: gjøre en Ridetur eller Kjøre-
tur, læse i Bibliotheket, eller hvad jeg blot kunde tænke
mig. Jeg valgte at ride ud og se lidt af Egnen i det smukke
Vejr, og kort efter var jeg tilhest, fulgt af en Rideknægt.
Naar nogen Kjørende saas foran os, red han forbi mig
med Hatten i Haanden og gjennede dem af Vejen; de
kjørte hen til Grøftekanten, holdt stille og toge Hatten
af, medens jeg red forbi. Den Højhed, hvori jeg saaledes
syntes at svæve, var mig behagelig og ubehagelig. Det
kunde ikke undgaas, at jeg følte mig ligesom af Silke
overfor Vadmel; men det generede mig, at Silken dog
ikke var min egen, og i nogle Øjeblikke stod dette Laan
af menneskelig Underdanighed saa pinligt for min Be-
vidsthed, saa skærende forskjelligt fra den sande Ære,
jeg eftertragtede, at jeg for at holde det ud, betragtede
denne Modsætning imellem, hvad jeg var, og hvad jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
