Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 ARVINGEN
ganske i en Tone, som om jeg var en af ,,hans Egne", at
vi skulde spille Billard. Han overvandt mig rigtignok,
men i dette Spil er det Maneren og ikke Udfaldet, der
beviser Noget. Selv brød han sig efter de første Partier
ikke om Spillet og hans Fader heller ikke; thi for Begge
fik det først den rette Interesse ved at vædde, og Begge
betvang sig.
Næste Dag efter Frokosten foreslog Grev Fritz, i samme
Tone, som en Ting, der fulgte af sig selv, at vi skulde
turne, d. v. s. fægte og hugge. Der kom mig det tilgode,
at jeg, takket være Ritmester Hemming v. Buch, havde
en Evne, der svarede til Lidenskaben for Vaabenbrug.
Jeg følte hans Forundring, da jeg kjendte hans Feinter,
uden at han kjendte alle mine. Han var det eneste Men-
neske, der ligesom jeg havde Glæde af et godt Stød eller
Hug, selv om det gik ud over ham selv. Altid, naar
jeg forhen havde mærket, at mine Kammerater i lig-
nende Tilfælde bleve misfornøjede, medens jeg ikke blev
det, havde jeg med hemmelig Tilfredshed sluttet, at der
hos mig var en pur, misundelsesfri Fornøjelse over men-
neskelig Dygtighed og jeg lod nu i mit stille Sind samme
Ros vederfare Grev Fritz.
Nu gik han et Skridt videre og foreslog en Eftermiddag,
da vi vare sammen i hans Værelse, at vi skulde spille
Tærninger.
»Dertil har jeg ikke Raad," svarede jeg.
Dette ligefremme Svar — der forresten ikke kom umid-
delbart; thi jeg havde forberedt mig paa det og tvunget
mig til det — viste ham pludselig og tydelig, at jeg var
den, han fra Først af havde antaget, og forvirrede ham;
men med en Finhed, som han havde fra sin tidlige Om-
gang med Verden, forstod han at komme bort og bringe
en Samtale igang i en ny Retning. Han spurgte om Stu-
denterlivet i Kjøbenhavn, hvad man fornøjede sig med,
hvorledes man holdt sammen mod Filistrene, og blev
især forundret over, at man ikke duellerede. Han ansaa
dette for en Mangel, ikke fordi Slagsmaal i og for sig var
noget Godt, men fordi selve Maaden, hvorpaa et ,,Pau-
kerei" kom istand ved et tysk Universitet, forudsatte
Aand. ,,Det er først, naar man ved Vid og Ironi har drevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
