Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 141
lig en afrettet Hund var ifærd med at gjøre et Kunst-
stykke. Rouletten snurrede og raslede — 3 kom ud, Rul-
len blev aabnet og talt, og Banken udbetalte det 30-dohb-
belte Beløb. ,,Encore!’ sagde den unge Mand, rullede
sine Napoleond’ors sammen og lod dem trille; de faldt
paa Tallet 17, og — 17 kom. ,,Endnu engang, for alle
skjønne Piger paa Jorden!" raabte det unge Menneske, som
om han var ene i Salen, Tutten rullede igjen og faldt
igjen paa Nr. 3. Dennegang spillede Ingen med, Alle
sad i aandeløs Forventning; der var Noget i Situationen,
som vakte Tro paa, at det Urimelige, Utrolige maaske
dog vilde ske, og — det skete: 3 kom og blev hilst med
et almindeligt Udraab.
»Nu er det nok!" raabte det unge Menneske, idet han
lod sin Ledsager hjælpe til med at bære Guldet, ,,jeg har
lovet kun at gjøre tre Kast!"
»Han vil bringe det vidt," sagde en aldrende, fint-
klædt Herre. i
Da den unge de Potter var gaaet, troede jeg ikke læn-
ger, at Skæbnen var i Gjæld til mig for noget Miskjendt
eller Upaaskjønnet i mig. Det syntes mig, at jeg stod
langt tilbage for ham, at saadan som han maatte det
unge Menneske se ud, der skulde være Skæbnens Ynd-
ling — uden at jeg kunde give anden Grund derfor end
den Kjendsgjerning, at han i nogle Minutter var bleven
begunstiget af Tilfældet.
Jeg gik ud af Salen, nedad Promenaden og til Lahn-
broen. Der stod jeg længe og lyttede til den sagte Rislen
af de hurtige, friske Flodbølger og søgte Noget at støtte
mig til, men opnaaede intet Andet, end at mine Tanker
fulgte det ilende Vand og tabte sig i det Ubestemte.
Overhovedet, i en skjøn Natur, med fornøjet Selskab,
legemlig Sundhed og verdsligt Velbefindende, hengiver
en menneskelig Sjæl sig ikke til ,,Griller".
Vi gjorde en behagelig Bjergrejse, underkastede os
Strabadser, fordi de gave Appetit og godt Humør, og
kom i Efteraaret tilbage til Hovedstaden med fornyet
Lyst til selskabeligt, fornemt og kunstlet Liv. Naar det
for mit Vedkommende snart tog en brat Ende, var det
ikke paa Grund af nogen Kollision eller Katastrofe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
