Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 ARVINGEN
at jeg dog kun havde forsaget at berøre Kort, men
Rouletten var ikke Kort. Jeg vidste, det var ikke rigtigt,
og jeg var attraaende angst som maaske en ung Pige, der
begiver sig til et første, ensomt Stævnemøde. Jeg blev
afholdt fra at gjøre det første Skridt ganske simpelt
derved, at de Andre, idet de toge Plads, syntes at forud-
sætte, at jeg ikke vilde være med — thi jeg havde alle-
rede faaet Navn for at have den Mangel at være ,,dy-
dig". Forfængelighed eller Stolthed forhindrede mig fra
at sige: ,,Nej, jeg vil dog!" Men medens jeg stod og saa
til, var jeg længe tilmode som en Skoledreng i Skamme-
krogen eller som en Fange, der ser et Stykke blaa
Himmel, eller som hin Notar i ,,Paris’s Mysterier", der
bliver saa raffineret straffet. Det grønne Bord forvand-
lede sig til en Flod, der strømmede med Guld; under
eller over dens Vande sad i Skjul Lureley eller Venus
selv, i alt Fald en dejlig fristende Kvindeskikkelse, og
hun gav Held eller Uheld som Tegn paa kommende
Gunst eller Mishag med den, der ikke var dristig tro-
ende, hensynsløst vovende nok. Roulettens Raslen i de
dybe Pavser forenede sig med Blodets Hamren i mine
Tindinger til en Torden. Min Lidelse og Selvovervindelse
syntes mig saa stor, at en skjult Magt burde mærke sig
den og beslutte at sende mig Erstatning. Men efter-
haanden blev selv denne Tilstand forvandlet til en Slags
Nydelse; min Fantasi fik Magt til at behandle Billederne
og lede dem, og med Et mærkede jeg, at Feberen var
overstaaet. Netop da sagde en af vort Selskab til mig med
Forundring: ,,Saa De spiller virkelig ikke?"
Paa denne Tid blev Spillesalen Vidne til en interessant
Scene. Et ungt, smukt Menneske, sund, livlig og frank,
som Ungdommen skal se ud, kom rask ind fulgt af en
noget ældre Mand. Senere, da vi kom i Selskab med
ham, erfarede vi, at han var Søn af en belgisk Bankier
ved Navn de Potter, og at han rejste med sin Hovmester.
Han fremtog en Rulle Napoleond’ors og lod dem trille
henad den Del af Bordet, der var inddelt i Kareer med
Tal og Farver. ,,Skal den blive liggende?’ spurgte en
Croupier, da Rullen lagde sig til Ro over Tallet 3. Det
unge Menneske nikkede fornøjet, som om hans Rulle
2 AED ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
