- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
151

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARVINGEN 151

anden Maade end jeg. Desuden er det nok muligt, at jeg
talte mest, fordi jeg efter Omstændighederne maatte kom-
me tilstede med mere Indhold end han, der ved Spille-
lidenskaben, og hvad dertil hørte, fik meget aandigt Liv
trængt tilbage og glemte saa Meget. Uden at gjøre ham
Uret kan jeg tilføje, at han, som det syntes, undertiden
ligesom lyttede til sine egne Ord, fornøjet over, at han
endnu ikke havde glemt at tænke og tale saadan. Hvad
der laa paa Bunden hos os Begge To, skjønt paa for-
skjellig Maade, men tillige kom frem indirekte, var Mis-
fornøjelse med det nærværende Øjeblik og Længsel efter
et kraftigere, ærefuldt Liv, medens vi Begge vare i Baand
— Baand af den Slags, som man ikke kan løse, men
kun skære over, naar man har Sværdet. Vi grebe saa at
sige efter Sværdet, ikke blot i hine Versaillesbilleder,
men i alt det Aandige, der paa saa elektrisk Maade
rører sig i Paris. Vi sagde ikke, hvortil vi vilde bruge
de Følelser, som vi snart antydede, snart hentede frem;
men dette Slør, som vi bestandig kastede over vort eget
personlige Indre, gav Samtalen noget desto mere Til-
trækkende og forhindrede derhos al Sentimentalitet.

To Ytringer husker jeg dog fra denne livlige Samtale,
der ved Omgivelserne stadig fik nyt Stof eller ny Anled-
ning til at følge den engang angivne Vej. Paa Boulevard
des Italiens var en Udstilling af Malerier, som vi Begge
havde set, og hvor bl. A. fandtes Ary Scheffers berømte
Billede af Paolo og Francesca da Rimini, der svæve
forbi Dante og Virgil, med Underskrift: Amor noi con-
dusse ad una morte1).

»I en saadan Kjærlighed,’ sagde de Potter, ,,selv om
den var dødbringende, vilde der være en Frelse fra
Meget .... sig mig — thi det tør man dog spørge hin-
anden om: Har De nogensinde været forelsket, i Sand-
hed og Ærlighed forelsket, eller er De det? Thi De
synes mig at være lykkelig.”

»Nej,” svarede jeg, ,men i min tidligste Ungdom
havde jeg en Følelse, der lader mig forstaa, at Fran-
cesca og Paolo flyve sammen efter Døden ...."

»Jeg ogsaa, jeg ogsaa!" raabte de Potter; ,,det synes,

1) Kærligheden har ført os sammen i Døden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free