Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 ARVINGEN
at vi lære Kjærlighed ligesom Biblen i vor Barndom;
men senere —"
»Kunne vi komme tilbage til begge igjen. Jeg har
Haabet.”
>Det::er: det,”jeg føler; Deer: lykkelig. Hor DES
vedblev han, idet vi gik forbi Rue Lepelletier, hvor den
store Opera er, ,,nogensinde hørt Jenny Lind?"
Jeg bejaede det.
»Den Dame," sagde han, ,,skylder jeg Meget, især naar
hun sang sine svenske Folkesange. Der var i disse Viser
et Haab, et romantisk Haab, og medens hun sang, levede
Haabet i Tilhørerens Hjerte. Det er Forskjellen, synes
mig, mellem Sydens og Nordens Musik. Italieneren syn-
ger som en Fugl, det er den naturlige, sandselige Ver-
den, der lyder til os; i Nordboens Sang er der en Sjæl,
jeg kunde næsten sige: en Sjæl i Vaande."
Saadan vedbleve vi at samtale og spadsere indtil Spise-
tid, og da vi befandt os udenfor Vachette og vare sultne,
gik vi derind og fortsatte ved et Maaltid, der i Forhold
til den Maade, hvorpaa vi Begge ellers levede, var tarve-
ligt, men dog mere behageligt end de sædvanlige. Kl.
61/, besluttede vi at gaa i Théatre frangcais og havde endda
Tid til forinden at spadsere lidt i Palais Royal’s Have,
drikke Kaffe og ryge en Cigar.
»Det er jo aldeles, som jeg havde drømt mig, at man
kunde leve i Paris," sagde de Potter naivt, idet han
saaledes mærkede sig stegen ned fra det Kunstlede, Over-
forfinede og Overkrydrede til det, som tusinde andre
Rejsende anse for Paris’s egenlige Nydelser.
Da vi skiltes, sagde han, at denne Dag vilde være ham
som en Drøm. Jeg svarede, at naar han vilde som jeg,
kunde vi have mange saadanne Drømme og finde, at
de vare vaagen Virkelighed.
Jeg havde nu sat mig i Hovedet, at Versailles inde-
holdt en Slags Medicin, og søgte at faa Grev Fritz med
derud. Han var ogsaa villig, men opsatte det fra den ene
Dag til den anden, og i den Uges Tid, der saaledes hen-
gik, troede jeg at mærke, at Spillet tog alt større Dimen-
sioner og vakte en saadan Spænding, at hverken han
eller de Potter havde Sands for Andet. Endelig en Dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
