Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 155
male den, og man bærer sig ad som de Andre. Endelig
kom jeg ganske til Ro og Glemsel i en Samtale med en
dramatisk Forfatter, der tilfældigvis ikke spillede, og
som fortalte mig, at han engang havde havt en meget
behagelig Aften i Kjøbenhavn — den eneste Aften, han
havde tilbragt der. Han var kommen med Dampskib
fra Petersborg og havde nogle Timer til at se Byen,
og da de havde vandret endel om, besluttede han og
hans Venner at gaa i Theatret, hvor der skulde opføres
en Ballet ,,Napoli"; men alle Billetter vare solgte. I
den Formening, at i Kjøbenhavn ligesom i Paris en The-
aterdirektør altid havde nogle Pladser i Behold for Frem-
mede, søgte de at komme ind ad en Sidevej og traf
Portnerkonen, for hvem de dog paa ingen Maade kunde
gjøre sig forstaaelige. Medens de forgæves anstrengte sig
hermed, kom en ung Dame hastig ned, øjensynlig fra
Scenen og i Forlegenhed for at faa Noget besørget. Hun
forstod Fransk og lovede at ville tale til Balletmesteren.
Strax efter kom denne ned, en særdeles høflig og elsk-
værdig Mand, der talte paafaldende godt Fransk og gjorde
Undskyldninger for, at han ikke kunde tilbyde de fran-
ske Gjæster anden Plads end en Loge under Loftet, hvor
Damerne, der denne Aften dansede i Balletten, plejede
at have Plads. Da Balletten skred frem, opdagede de
pludselig til deres store Fornøjelse, at den unge Dame,
der var kommen ned til Portnerkonen, havde Hoved-
rollen. Det var, som om de havde en Bekjendt, og det
en udmærket Bekjendt, paa den fremmede Scene, og
de deltoge enthusiastisk i Publikums Applaus. De sendte
Bud til Balletmesteren, hvem de efter hans Navn og
Sprog "betragtede næsten som en Landsmand, og bade
ham bevise dem den Ære og Glæde at deltage i en
Souper inden deres Afrejse, hvilket han modtog. ,,Jeg
glemmer aldrig den livlige Aften," sagde Fortælleren
— — netop i det Øjeblik, da et forfærdeligt Knald ry-
stede Salen, medens Ruder eller Spejlglas faldt klir-
rende ned og endel Lys sluktes. Da jeg sprang frem
gjennem Krudtrøgen, saa jeg paa Stolen overfor Grev
Fritz, i Stedet for de Potter, i halvt liggende Stilling et
Lig med den øverste Halvdel af Hovedet bortskudt. I
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
