Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 ARVINGEN
»Jeg kunde have stor Lyst til engang at spille med
Dem.”
»Det vilde blive et underligt højt Spil," svarede jeg.
»Ja, det har jeg tænkt mig."
»Jeg kan kun tænke mig eet Tilfælde, hvori De og jeg
kunde komme til at spille," vedblev jeg, ,,0g det var,
at jeg efter en Ulykke maatte tage et andet Menneskes Kort.”
Greven saa et Sekund paa mig og svarede: ,Jeg kan
gjentage for Dem, der er ingen Udsigt til en Duel mellem
Hr: Potter og mig:
Jeg lod Forsikringen i den tilspidsede Form gjælde
for en Beroligelse. En anden Tankerække gjorde sig
gjældende. Han havde dog Ret til at føle sig stødt, hvis
jeg aldeles glemte ham og hans Fader over en Anden,
der intet absolut Krav havde paa mig. Selv den gamle
Greve vilde ikke lægge Hindringer i Vejen, naar Søn-
nen ved sit Ord var bunden til at give Satisfaktion ved
Spillebordet eller med Kaarden. Hvad havde jeg da at
ræsonnere over? Jeg maatte tage Situationen, som den
var, og lade hans beroligende Forsikring gjælde, og naar
der alligevel i mit Sind var en urolig Anelse, jog jeg
sluttelig de fortrædelige Tanker bort med det Ræsonne-
ment, at hvad man venter og forbereder sig paa, i
Reglen ikke kommer.
Denne Fornemmelse blev til en vis Grad bestyrket,
da vi igjen befandt os i det glatte, fintklædte, høflige
Selskabsliv. Alting var saa smilende og silkeblødt, at
man kunde glemme, hvad man vidste: at Tigerkløer
skjulte sig bag Silkepoterne. Grev Fritz havde ved Ind-
trædelsen i Salonen ganske faaet sit muntre, sorgløse
Ansigt igjen, de Potter syntes ligeledes oprømt, og de
hilste paa hinanden med et kordialt Haandtryk. Jeg
spurgte mig selv, hvorfor jeg ikke mellem hele dette
Folkefærd med haarde Hjerter skulde spille min Rolle,
siden jeg havde en, og lægge Mærke, være beredt paa,
hvad der forefaldt. Jeg vilde med den Agtelse, jeg nu
havde for Selskabet, ikke have valgt det; men det kunde
i Tiden være interessant at have været med. Og forresten
gik det her som i Almindelighed: Naar man er paa
Pladsen, man frygtede, holder Fantasien op med at ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
