Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 157
og langvarigt ogsaa paa mig. Der hengik Maaneder, inden
jeg kunde se paa Mennesker uden at tænke mig deres
halve Hoved bortskudt. Hermed forenede sig en tryk-
kende Fornemmelse: at Livet var en Mekanisme, der
skjulte en sindrig Kunst, men ingen skjøn eller dyb
Hemmelighed. Jeg kunde ikke faa ud, at de Potter havde
havt en udødelig Sjæl, og ved bestandig at huske paa,
hvad dette smukke, unge Menneske var blevet til: et
Lig i fine sorte Klæder og lakerede Støvler, blev Alting
i Tilværelsen farveløst og trist, og min egen Livskraft
kunde kun hæve sig ironisk og trodsende, uden Fodfæste.
Underlig nok var det samtidig ved at se Grev Fritz,
at en Følelse af Livets store Aandemagt holdt sig dunkelt
fast i min Sjæl; thi bagved ham, syntes mig, laa sam-
menrullet som en mørk Sky Noget, der var krænket.
Jeg havde Møje med at behandle ham som forhen, og
han selv var, trods den Umage, han vistnok gjorde sig,
ogsaa forsaavidt forandret, som han undertiden viste
Arrogance i Stedet for den tidligere ungdommelige, ure-
flekterte Selvfølelse. Jeg fandt det naturligt; han vilde
skjule en Følelse af Ydmyghed, en Frygt for, at han ikke
skulde have samme Ret og Krav som forhen, og netop
derfor gjorde han Kravet.
Da vi kom til Wien, var Grev Fritz saa nervøs og
menneskesky, at han ikke vilde aflægge noget Besøg, og
jeg "havde stor Møje med at faa ham fra en Ide, han
havde sat sig i Hovedet: at han tilsyneladende, men
ikke virkelig kunde vise sig i Verden derved, at jeg gik
under hans Navn. Det eneste Sted, jeg paatog mig at gaa
paa hans Vegne, men med hans skrevne Fuldmagt, var
til det Bankierhus, til hvilket Faderen havde anbefalet
ham, og hvor han skulde hæve Penge.
Saasnart jeg havde fremvist Kreditivet med Grevens
Navn, rejste Kassereren sig og bad mig gaa ind i et
Sideværelse, og her indfandt sig strax en aldrende Herre,
der under mange Komplimenter bad ,,Hr. Greven" op-
holde sig et Øjeblik og søgte at indlede en Konversation.
Det Udtryk, hvormed Kassereren havde rejst sig, og
Tonen, hvori den aldrende Herre — aabenbart en af
Cheferne — talte, var meget forskjellig fra den sædvan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
