Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 ARVINGEN
lige Kontorhøflighed og Opmærksomhed, og Forskjellen
blev mig endmere paafaldende, da en anden aldrende
Herre, en temmelig lille Mand, næsten skaldet, med et
særdeles velvilligt og tillige klogt Fysiognomi, kom til.
Der behøvedes ikke stor Mlenneskekundskab for at se,
at han var i en Sindsbevægelse, enten det var Sorg eller
Angst, som han gjorde sig Umage for at overvinde. Min
første Tanke var, at Noget var tilstødt den gamle Greve,
og at disse Herrer skulde mæddele mig Efterretningen.
Men i næste Øjeblik følte jeg instinktmæssig, at det ikke
kunde være noget Sjaadant, som forelaa; thi i saa Fald
vilde den velvillige gamle Mand have grebet min Haand
og vist mig Deltagelse, hvorimod han nu øjensynlig
skyede at komme mig nær og, skjønt man havde bedet
mig vente paa ham, syntes at ville træde bag den Anden.
Men det Gaadefulde begyndte at klares, da den første al-
drende Herre forestillede den sidst ’Indtrædende mea
de Ord:",,Hr: Greve 1. 1 tillad mig SN Hr Poler
min Kompagnon.”"
Samtidigt med, at jeg følte et personligt Choc, lyk-
ønskede jeg Grev Fritz til, at han ikke selv var gaaet
herhen. Det polerede Liv hjælper En ud over mange
Wanskeligheder; min egen Drift var at omfavne den
gamle Mand, selv om han vilde støde mig fra sig; men
jeg gjorde et Buk, der kunde sige og skjule, hvad det
skulde væfre. Bankieren tilføjede: ,,En Broder til Hr.
de Potter i Brussel." Det var altsaa ikke Faderen, kun
en Onkel; jeg følte mig lettet for saa vidt, som jeg nu var
stedt i mindre Kamp mellem Hjertelighed og Anstand,
og gjorde et nyt Buk.
»Hr. Greve,’ sagde endelig den gamle Mand med usik-
ker Stemme, ,jeg vil ikke minde Dem om en Ulykke,
som Die havde den Sjnerte at .... at overvære, og det
vilde maaske have vævet rigtigere, om vi .... Vor Kas-
serer er en, gammel Væn af begge Huse og har hørt, hvad
vi ofte have talt om .... Mødet kan dog ikke for Nogen
af os være behageligt, frygter jeg .... tilgiv, Hr. Greve
.……. Men vi bære ikke Nag, nej, vi bære ikke Nag —
Guds Vilje ske, Amen!"
Den gamle Mand kunde ikke tale videre for Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
