Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 161
til at fortryde det’; men hvordan jeg end betragtede det,
vilde hvilketsomhelst, som jeg opnaaede ved ham, efter
at hans Søn havde ophørt at spille, være en Slags Blod-
penge, der betaltes mig som Følge af stakkels de Potters Død.
Jeg maatte erkjende, at jeg ikke havde benyttet Rejsen
vel, ikke opnaaet nogen af de Forbindelser, som, naar"
man staar hjemme og ser ud i Verden, synes saa lette
at knytte derude under gunstige Forhold. Tanken om at;
rejse tilbage og begynde forfra efter tre spildte, for-
vænnende Aar var ikke meget behagelig, især da jeg
næsten var flygtet fra et Forhold, der syntes mig at ville
ved min Gjenkomst træde mig imøde i hver en Gade.
Desuden bar jeg bestandig i mit Sind et uforklarligt, rigt
Haab, en Fornemmelse af, at noget usædvanligt Skjønt
var i Gjemmee for mig ude. Jeg søgte at stille mig kold-
sindig ræsonnerende op imod dette Lykkeshaab. ,,Naar
Alt kommer til Alt,” sagde jeg til mig selv, ,,saa har jeg jo
ikke Brev og Sæegl paa Lykke — og hvad har jeg gjort for
at fortjene den? Mien at komme i en saadan Stilling, at
man kan fortjene Lykke, er jo allerede Lykken, er en
Naadegave — — og hvorfor skulde jeg ikke tro paa den
for mit Vedkommende?’ — Haabet laa i mit Sind som et
uudslukkeligt Lyspunkt, frembragt ved min Fødsel og
Barndom og næret af Synet indenfor den grønne Mur ved
Guldranken.
Forretningsfolk have skarpe Øjne og se igjennem det
poetiske Skjær, hvoraf En tror sig omgiven, eller som
Andre lægge om ham, lige’ind i Realiteten. Skjønt Hr. de
Potters Kompagnon en Stund havde deltaget i den æthe-
riske Opfattelse af Maurices Ven, kom han dog en Dag
og spurgte mig ganske ligefrem, om jeg var formuende.
»Tag mig det ikke ilde op," tilføjede han, ,,vi Forret»
ningsfolk se paa det Reale; vi vide, hvor lidet selv glim-
rende Egenskaber nytte i Verden uden et godt Ryg-
stød." Jeg blev ganske angst for at de Potters Familie
skulde gøre mig et pekuniært Tilbud, men, vilde heller ikke
sige en Usandhed (til den venskabelig sindede Bankier’
og svarede derfor, at jeg vel kunde i mit Hjem finde et
tarveligt Udkomme og blive tilfreds.
»Et tarveligt Udkomme," gjentog han; ,,er det en Stil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
