Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 ARVINGEN
selve Maurice for dem. Jeg begreb, at der var en blid
Selvskuffelse heri, men kunde dog ikke unddrage mig
den Godhed, hvormed man overøste mig. Jeg blev ind-
ført i begge Bankierers Familier og gjort bekjendt med
deres nærmeste Venner. Der var noget næsten Højtideligt
i den stille Hjertelighed, hvormed jeg modtoges; den.
unge, smukke Selvmorder, hvis Haar, Pande og Øjne
i levende Live havde lyst af Poesi, gød efter Døden et
tragisk-poetisk Skjær ind i deres Hjerter, som havde
kjendt ham, og gav deres Forhold til mig noget Æthe-
risk, der passede underlig til de Livsstillinger, hvori
Vedkommende befandt sig. Saaledes var en af Fami-
liernes intimeste Venner en temmelig ung, højtstaaende
Politiembedsmand, en Hr. von Hradziwick; han nøje-
des med at trykke min Haand og sige med Inderlighed,
at naar jeg nogensinde skulde behøve en Ven, vilde jeg
finde en saadan i ham; men medens han syntes at være
meget talende overfor Andre, var han bestandig senere
tavs overfor mig og betragtede mig kun med et Blik, der
lignede en Poets mere end en Politiembedsmands. Der
var virkelig Øjeblikke, da jeg troede at have mødt det
hemmelige Selskab, og at det kun ventede paa et Tegn
fra mig for at føre mig til dets rette Forsamlingssal.
Jeg vilde ikke gjøre nogen Hemmelighed af mit nye
Bekjendtskab for Grev Fritz, men naturligvis heller ikke
fortælle ham Alt, og nøjedes med at sige, at jeg havde
truffet Slægtninge af den Afdøde og var bleven vel mod-
taget af dem. Han sagde Intet; men af et usædvanligt
Udtryk i hans Øjne begreb jeg, at vort Venskab fra nu
af stod paa meget svage Fødder. Han kunde ikke finde
sig i, at jeg ikke stod absolut fjendtligt til de Erindringer.
der vare ham fjendtlige, at jeg ikke følte mig bunden
til ham som en Klansmand til sin Chef, og jeg erkjendte,
at saasnart der fra den ene Side, om end ikke i tyde-
lige Ord, blev gjort en saadan Fordring, som fra den
anden Side ikke kunde opfyldes, saa burde Forholdet
løses snarest mulig. Selve Løsningen blev mig imidlertid,
pinlig af en anden Grund. Jeg havde ,,brændt mine Skibe",
da jeg tog hjemmefra. Greven havde rigtignok lovet mig,
udtalt det som en Æressag for ham, ,,at jeg aldrig kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
