Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 : ARVINGEN
Saa kom jeg til Venedig. Dette skal man takke Skæb-
nen for, hvis man har de to Evner, som høre til: en ro-
mantisk Ærefrygt, saa at man knap nænner at træde
haardt paa Markuspladsens Marmorfliser, og under Hvæl-
vingerne, paa Kanalerne, mellem Paladserne føler For-
tidens Aand sælsomt-fornemt vifte om sig — og en
Sands for Kunst og Menneskelighed, saa at man for-
staar, at den særegne, feagtige Skjønhed, der er i Form
og Farve, er Frugt af Daad og Bedrift og storartede
Længsler hos en Slægt med stærke og fine Nerver. Saa
vandrer man omkring i Stemninger, der ikke ere religiøse,
men som man dog, efter det græske Ord, bør bringe Gu-
derne Takoffer for; thi Sjælen vil i en anden Verden
føle, at de have bidraget til dens Vingers Væxt.
Min Vej gik over Milano og Bergamo, derpaa en Stræk-
ning langs Como-Søen jog bøjede derfra af mod Nordost
ind i Landskabet Sondrio, der ligger tæt under Alperne;
hele Landet skraaner, gynger og bugter sig i utallige
Høje eller Bjerge, ofte smilende Afbildninger af de gigan-
tiske Masser, hvorfra de nedskyde.
Slottet laa paa en Høj mellem Høje, og jeg ved ikke,
om det med sin lyse, forstandige Arkitektur mest for-
styrrede eller udhævede Egnens Romantik. Det vendte
mod Sydvest, var lysegult, med to høje Etager, og Hoved-
bygningen med de to korte fremskydende Fløje omgave
en Gaard, der paa den fjerde Side var indhegnet med et
Jerngitter. I Gaarden og foran den vare Haveanlæg,
der saa temmelig forsømte ud, og Fontæner, som ikke
sprang. Men en ejendommelig Ynde fik den lyse Bygning
ved, at en yppig Skovgruppe, mest af Ege, dannede dens
Baggrund mod Øst og tildels mod Nord og Vest og
strakte sig ned ad Højens Sider. Paa den sydlige og
sydvestlige Side, ad hvilken Opkjørslen var, var der
ingen Vegetation med Undtagelse af Espaliers, der stode
i Afsatser fra Dybet op til Slottets Fod og prangede med
Aprikoser, Ferskener og Vindruer. De havde paa den
Tid — det var i September — al deres Pragt, og det saa i
nogen Afstand ud, som om Slottet var bygget paa en
mægtig Piedestal af Bronze, Guld, Purpur og grønne
Ædelstene. Ved Højens Fod gik Vejen til Slottet paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
