Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 173
sonlig Ydmygelse? Jeg saa omkring mig, og hvad jeg
hidtil havde gaaet og drømt om Skanser og Forsvar, hvad
der havde været en Fantasi, som en lykkeligere, friere
Mand kunde udrette, det blev nu en Virkelighed, jeg
selv kunde magte.
Jeg kaldte Karlene sammen og spurgte dem, om de
havde Lyst til at forsvare Slottet, indtil der kom Und-
sætning, eller indtil de ikke kunde mere, og de svarede
med et Hurra. Saa oplæste jeg det Brev for dem, hvori
det af det kejserlig-kongelige Hofkancelli var blevet mig
paalagt under mit Ophold at føre Tilsyn med Biblio-
theket, og tog i Henhold dertil Befaling over dem i
deres Kejsers Navn. Tre Gange ,,Hoch" for Kejseren, og
saa gik vi til Arbejdet. Opkjørselen til Slottet var fra
Sydvest, og ved en Bøjning mod Vest var Broen over
Bjergstrømmen. Denne Bro var for massiv til, at jeg
kunde sprænge den, og jeg valgte derfor et Sted paa Op-
kjørselen, hvorfra jeg i 200 Alens Afstand kunde be-
herske Broen. Her lod jeg trække en Grav tværsover
Vejen, og af det indvundne Grus dannedes et Brystværn
med et Skydeskaar. Da Fruentimmerne paa Slottet hørte,
at vi vilde forsvare os, kom de ilende til og tilbøde at
arbejde. Eftersom vi formedelst den stenede Grund mang-
lede Jord, lod jeg dem fylde alle Slottets Sække med
Sand og med Jord fra Haven og dannede deraf paa
Vejens højre Side en høj Dækning for det Tilfælde, at
Fjenden besatte Vinbjerget, der dominerede os. Tilven-
stre laa Egnen dybt nede under os. Den ene Kanon fra
Musæet lod jeg bringe ned til os, og da vi ikke havde
Kartætscher, lod jeg i Hast forfærdige Poser fyldte med
Knapper og Smaasten. Ved det ene af Bibliotheksvin-
duerne, der vendte mod Vinbjerget nordligt for os, lod
jeg Jernstængerne bryde fra og anbragte inde i Stuen
den anden Kanon. Til den havde jeg sex Kugler, og med
Krudt vare vi temmelig vel forsynede. Foruden Alt dette
havde hver af Steyermarkerne sin Riffel, og da jeg ende-
lig efter nogle Timers anstrengt Arbejde oversaa det
Hele og i den ensomme Egn fornam mig selv ligesom
Chef paa et Skib, der ude paa Oceanet venter Fjenden,
som Herre over Liv og Død i en ærlig Sag, saa havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
