Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 ARVINGEN
»vor Kusine" Frøken Julie, hvem jeg saa længe ikke
havde undt Plads i Huset, men som alligevel saa trolig
havde taget den Plads ved min Søsters Side, som jeg
ikke kunde udfylde. Jeg bad hende betragte min Gaard
som sit Hjem, og jeg tilføjede, at hun kunde være sikker
paa, det var ikke blot mig, som indbød hende, men at
det var overensstemmende med salig Faders Vilje. Til
Valdemar og min Søster skrev jeg en lignende Indbydelse,
men spurgte tillige, om vi ikke kunde ordne det saa-
ledes, siden jeg nu engang var i Udlandet, at de ogsaa
gjorde en Udenlandsrejse, f. Ex. til Rom og Neapel og
maaske Ægypten; saa kunde vi følges ad og vende hjem
til Danmark sammen.
Endelig skrev jeg et kort Brev til Wien, hvori jeg
anmeldte for vedkommende Avtoritet, at da jeg nu ikke
længer behøvede Bibliotheket, takkede jeg for den Vel-
vilje, der var bleven tilstaaet mig, gjorde Afkald paa en-
hver videre Gunst og betragtede mig løst fra ethvert An-
svar, som var forbundet med mit Ophold paa Slottet.
Da dette var skrevet, gik jeg ud for at tage Afsked med
Luften og Jorden og Menneskene paa dette Sted, uden
nøjagtig at vide, hvor jeg først vilde hen.
En af Steyermarkerne kom mig imøde og sagde, at
der var kommet en Trop Friskarer til Landsbyen, og
at Slottet upaatvivlelig denne Nat vilde blive taget og
plyndret.
Jeg kunde ikke sige til den gamle Soldat, at jeg nu
vilde rejse, og det stillede sig ogsaa i samme Øjeblik klart
for mig, at naar jeg ved at bo paa Slottet og spise dets
Herres Brød havde paataget mig et Ansvar, saa var jeg
ikke løst derfra i samme Øjeblik, som jeg skrev et Brev,
hvori jeg lagde Ansvaret fra mig. En Time tidligere vilde
maaske den Tanke have forekommet mig gyldig, at jeg
var en civil Person, der ikke behøvede at udsætte mig
for Fare; men nu, nu laa min Fader som Riddersmand
i sin Grav, jeg havde arvet ikke blot et Gods, men en
Familieære trods den bedste Adelsmands, jeg var gaaet
ud af mit Værelse saa stolt som en Kejser — skulde
jeg nu krybe i Skjul for Fare og fremtidig slæbe mig
gjennem Verden med Bevidstheden derom som en per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
