Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 175
Nattens Mørke og den forfærdelige Larm af vor Kanon,
der formodenlig sprang af at være bleven for stærkt
ladet, jog hele Skaren tilbage i vildeste Flugt, og Ræd-
selen blev forøget ved, at adskillige af de Flygtende faldt
paa Flugten og i Faldet kom til at afskyde deres Bøsser
paa dem, som løb foran, saa at de selv overtoge, hvad vi
ikke formaaede: Forfølgelsen. Men Nogen, der forstod
sig paa Krig, var iblandt dem; thi ’efter en Stunds Forløb
havde en Hob besat Vinbjerget og skød derfra ned paa
os, ikke blot med Kugler, men med Smaastene omvundne
med Hamp for at stikke Ild paa Slottet. Vi havde Ka-
nonen i Bibliotheksvinduet rettet paa Vinbjerget; men
det var en hæslig Opgave at afskyde den: hvis den
sprang, vilde den rimeligvis sprænge baade Væg og Loft.
Der var imidlertid ikke Andet at gjøre end at vove
Forsøget efter at have undersøgt Ladningen endnu en-
gang — og det løb lykkeligt af. Kuglen traf formodenlig
i de forholdsvis løse Stene, hvorpaa Vinbjergets Jord
overalt hvilede, og gjorde det utilraadeligt for Fjenden
at oppebi flere Skud. I den Overbevisning, at der ad ufor-
klarlig Vej var kommet en Garnison til Slottet, trak
man sig bort, og næste Dag var hele Landsbyen for-
ladt. Næste Dag kom ogsaa et Kompagni marscherende
for at besætte Slottet og lade det Vigtigste af Samlin-
gerne føre bort, og den kommanderende Officer afgav
en Rapport, der synes at have vakt nogen Opmærksom-
hed; thi der blev fra Hovedkvarteret affordret ogsaa
mig en Beretning om det Passerede, og kort Tid efter
fandt jeg mig udnævnt til Ridder af Jernkroneordenen
med Tilladelse til at ’ bære Uniform og Felttegn som Officer
i det Jægerregiment, hvortil mine ti Steyermarkere havde
hørt. Jeg rejste til Mantua for at stedes til Tak-Avdiens
hos Kejseren; men inden min Uniform blev færdig —
og den skulde jeg have paa — var Kejseren taget bort,
og da jeg næste Gang var i samme By som han, nemlig
i Venedig, havde han tabt Slaget ved Solferino, og en af
hans Adjudanter mente, at ’det ikke var værdt for Øje-
blikket at minde Hs. Majestæt om Slottet i Sondrio, der
nu var tabt tilligemed hele Provinsen. Iøvrigt var jeg
ikke rejst til Venedig netop for at opsøge Kejseren med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
