- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
178

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 ARVINGEN

maatte bero paa Efterretninger hjemmefra, om jeg der
skulde vente min Søster og Svoger for at følges med dem
til Ægypten, eller om jeg ved Tilbagekomsten fra Afrika
og maaske fra Lilleasien skulde mødes med dem i Rom
og saa gjøre Honneurs for dem paa en mindre Tur i
Italien.

Saa sejlede jeg da fra Venedig til Ancona og rejste
derfra over Foligno, Terni, Narni og Civita Castellana
til Rom. Jeg husker ikke, hvilken Høj det var, hvor
Kusken pludselig raabte: Eccolo, Signore, San Pietro!
Se, Herre, Sankt Peter! Han selv havde vel set den tidt
nok og brød sig ikke om at holde og nyde Skuet. Men
han vidste, hvilken Overraskelse og Glæde det er for
alle Mennesker, hvilken storartet Akkord ved dette Syn
slaas an som Indledning til Livet i Rom.

Hvorledes vilde vi mon opfatte den skjønne blaa Kup-
pel, hvis vi uden at vide Noget om den saa den staa
ensom paa Horisonten? Hvad Indtryk vilde den gjøre
paa os? Derom er man ikke istand til at have en Fore-
stilling, fordi ingen af os nærmer sig uden at vide saa
Meget. Idet Postillonen raaber: Eccolo, San Pietro! er
det ikke blot en Kirkes Form, som vi se, men en mægtig
historisk Bygning, der staar paa et endnu mægtigere
historisk Sted. I samme Øjeblik er vort Sind ikke alene;
det er den sidste i Skaren af de Millioner, der i Ti-
dernes Løb drevne af det forskjelligste og heftigste, ofte
skjønneste og inderligste Begær have hastet mod dette
samme Maal; vi ere inde i en af de mest storartede Strøm-
ninger, som Verden har set, og bevæget af en romantisk
Sympathi fornemmer vort Hjerte Luften opfyldt af hen-
farne Skikkelser og Begivenheder. Den skjulte Egn hist,
hvor kun Kuplen rækker sig op, bliver i Sandhed

Lieux, ou le coeur met ses mystéres!
Eglises, o% priaient nos méres,
Murs, o% combattaient nos ayeux!1)

Det var den i1ste Oktober. Sydens korte Tusmørke var
begyndt, da jeg ad Via Flaminia kom til Porta del popolo.

1) Steder, hvor Hjertet gemmer sine Mysterier, Kirker, hvor vore
Mødre bad, Mure, hvor vore Forfædre kæmpede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free