Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 177
mig hæderlig uden den, hvori et Folk værger for sit eget
Land, og min tidligere Ungdoms ærgjerrige Tanke om at
kunne ligne Eugen eller Loudon, der vare blevne Felt-
marschaller uden at bryde sig om, hvem de strede for,
blot de vare i Krig, syntes mig nu barnagtige.
Besiddelsen, Bevidstheden om, at jeg var vor Gaards
Ejer, gjorde ogsaa Noget i denne Henseende. Man bliver
ikke ustraffet rig. Livet byder En et nyt Formaal: Be-
varelse og Forskjønnelse af det, man har. Lidt efter lidt
mærkede jeg, at jeg ikke saa paa Arkitekturen, Billed-
støtterne og Malerierne paa samme Maade som før. For-
hen havde de været mig en Ejendom, som jeg tog med
i Sjælen; de udstraalede en Skjønhed, hvorpaa enhver
Beskuer kunde mætte sig, og der blev ligesaa Meget til-
bage til alle følgende Menneskeslægter. Nu vilde jeg selv
eje Sligt og tænkte paa, hvad jeg kunde kjøbe, og hvad
jeg kunde lade efterligne hjemme paa Gaarden, hvorledes
jeg skulde bygge den om, hvorledes mit Bibliothek, min
Fægtesal, min Havestue o. s. v. skulde være. Jeg elskede
ikke længer Gaarden for det, den var eller havde været,
men for det, den skulde blive, for det Skjønhedsliv,
jeg skulde kunne føre paa den.
Imidlertid fik jeg Breve fra Valdemar og min Søster,
der meldte mig, at de paa mine Vegne havde taget Gaar-
den i Besiddelse, og at de bestræbte sig for, at jeg ved
min Hjemkomst skulde finde den uforandret som i gamle
Dage. Det var mig unægtelig et Bevis paa kjærlig Vilje;
men det lod mig mærke, at jeg igjen, og paa ny Maade,
var voxet fra Gaarden. Jeg kunde ikke finde Ord til
udtrykkelig at tilkjendegive dem, at jeg havde andre
Planer, og lod derfor Sagen foreløbig gaa sin Gang.
Da Sommeren forløb, uden at jeg kom hjem, begyndte
de at optage min Plan om, at vi skulde mødes i Udlandet
og tilbringe en Vinter sammen i Italien; men de kunde
ikke angive en bestemt Tid, og jeg udkastede nu en
stor Rejseplan; jeg vilde mætte mig fuldstændig med
Syden og Østen, inden jeg tog hjem for at blive hjemme
og realisere alle Planer paa min Gaard. Rom, den evige
Stad, der sælsomt og gaadefuldt lokker de fleste Men-
neskers Sind, skulde være mit Udgangspunkt, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
