Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 ARVINGEN
Navn, hvis han ikke har særlige Grunde til at erindre
det. Hvorsomhelst en saadan Prælat, hvad enten i sorte
eller røde Strømper træder ind, udbreder han en Følelse
af Respekt, af den Slags Respekt, som hører til i en Salon,
nemlig for det Konventionelle. Undertiden vækker han
ogsaa Respekt for sin Personlighed, for det storskaarne,
kraftige Hoved eller det fine, gamle Ansigt. De romerske
Damer spille unægtelig ikke en lignende Rolle, hvilket vel
hidrører fra deres Opdragelse. Som Ugifte se de kun Lidet
af Verden; som gifte blive de i Almindelighed paafaldende
huslige. Det har ofte forekommet mig, at jeg har over-
rasket romerske Damer i et Blik, der saa sig om i Salonen
efter Befrielse, Befrielse fra Pynten og de aandrige Sam-
taler. Det var, som om de vilde sige: ,,Ak, hvorfor tale
I om alle disse Ting, der kun ere Indledning til det eneste
Væsenlige? Hvorfor tale I Allesammen ikke et Ord om
Kjærlighed, som I dog Allesammen tænke paa? Fortæl mig
om, hvordan I have elsket, levet og lidt, det er dog det Ene-
ste.” Jeg tænker ikke paa de Damer, der har sat sig til Op-
gave at ind- og afsætte Dynastier, og hvis Saloner kun nø-
dig aabnes uden for deres politiske Venner eller for Æven-
tyrere. I det egenlige Salonliv erstattes den romerske Dame
af den fremmede Dame, og ingen anden Stad frembyder et
saadant Blomsterparterre samlet fra alle Verdens! Dele:
Engelske, franske, tyske, italienske, russiske, polske- un-
garske, græske, nord- og sydamerikanske o.s.v. Kunstnere
benytte sig rigelig af Lejligheden, som her gives dem til at
se den store Verden, til at modtage det Befrugtende, som
ligger i det store Selskabsliv; thi selv om man ikke faar
Ideer af nogen Enkelt, saa vækkes, i det Mindste i nogen
Tid, Ens Ideer ved Synet af de Mange og Betydelige og
række sig op for at svare til Verdens store Maalestok.
Jeg tror, dette gjælder om alle Kunstnere med Undtagelse
af de nordiske og især de danske. De nordiske Kunstnere
leve saa afsluttet indbyrdes som mulig, De klynge sig
gemytlig til Hjemmet, dets Aviser og alle dets Interesser
af almindelig eller privat Art. De synes at være bange
for at skulle voxe bort fra det Gemytlige og det Smaa
hjemme. De tro, at Kunstnæring er nok til at blive Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
