Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 183
ner, eller de ville ikke tage anden Næring end den, som
kan hjælpe til at frembringe, hvad der kan finde Marked
hos Familierne hjemme. Tildels kommer vel ogsaa Af-
sluttetheden af, at de færreste af dem have lært noget
andet fremmed Sprog end lidt Tysk, og det ville de
ikke tale. For de fleste af dem bestaar Romerrejsen ikkun
i, at de have flyttet deres Atelier fra Kjøbenhavn til
Rom. At de ere komne til en Verdensstad for at tage Del i
Verden, og at de kunne gjøre det uden at lide Skade paa
Sjælen, synes de ikke at ville indrømme; men saa kan
det heller ikke indrømmes, at de behøve at rejse uden-
lands. En Undtagelse dannede en lille Kreds, der havde
sagt sig fra den store Verden, men ogsaa fra den lille
Verden, fra alle Interesser, der ikke vare rent kunstnerske
eller poetiske, og som kun syntes at leve for Lyksalig-
heden, der er i at indsuge Roms Luft og Solskin.
Hverken Kunst eller Natur eller Selskab er imidlertid
istand til at yde et Menneske den egenlige centrale Til-
fredsstillelse; til virkelig at nyde Alt dette behøves noget
Forangaaende, indre Udfyldende, en levende Magt og
Kraft, der stræber mod et Formaal og til Nød kan være
sig selv nok. Det var denne, jeg manglede, efter at Gaarden
var funden og vunden, og til mine Planer eller Fantasier
om dens Ombygning og Udstyrelse blev Alt, hvad jeg saa,
meget for stort. Men under den dunkle Uro, som sneg sig
paa mig, syntes det mig dog, at jeg bestandig skulde
have Mere, og jeg rejste til Neapel for at se Musæet,
Pompeji 0. s. v.
Jeg blev et Par Maaneder i den moralsk hæslige By
med dens larmende, tankeløse, frivole Befolkning, men
med Havet og Øerne, med Vesuv og Vinene, med Luften,
der kjærtegner Øjet og Aandedrættet, med den sjælelige
Vellyst, som de udgravede Mindesmærker om antik Livs-
glæde skænke Sindet.
Da jeg kom tilbage til Rom, var det, som om den stille,
alvorsfulde, højtidelig triste Stad var et Hjem, der havde
ventet paa mig og saa paa mig med et uudforskeligt
Blik, som kastede mig ind i mig selv og gjorde mig tung-
sindig. Der laa Breve fra min Søster og Valdemar; de
klagede over Vejret og over Forkølelse. Der er Tider, Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
